Et nyt år byder ofte på nye tiltag. Således også hos Markedsføring, der er klar med de første fem podcasts i mediets historie. 

I forbindelse med kåringen af Årets CMO den 18. januar har Markedsføring produceret fem podcasts i samarbejde med IBM, som er partner på eventen. 

De fem udsendelser, der bærer titlen ”CMO Talk”, indeholder længere samtaler med de fem nominerede til Årets CMO, hvor temaer som eksempelvis global marketing, omnichannel og innovation tages under kærlig behandling. 

De fem podcasts kan høres nedenfor. Eller via søgninger på for eksempel iTunes eller Spotify.

CMO Talk: Kvinden bag Arlas globale marketing-indsats

Hanne Søndergaard er kvinden bag Arla Foods’ globale marketing-indsats. I denne udgave af CMO Talk forklarer hun, hvordan hun får enderne til at mødes og får skabt resultater på vidt forskellige markeder – og hvilke KPI’er hendes team arbejder efter.

LYT I ITUNES

CMO Talk: Manden der har sat marketing i centrum

Morten Boye er manden, der har sat marketing i centrum hos Carlsberg Danmark. Han har udover ansvaret for marketing også ansvar for blandt andet innovation. I denne udgave af CMO Talk forklarer Morten Boye, hvorfor netop marketing og innovation bør spille sammen.

LYT I ITUNES

CMO Talk: Bolia-chef forklarer - omnichannel er både løsningen og problemet

Line Bering Larsen er som International Marketing & Omnichannel Director hos Bolia en central person i møbelbiksens forretning. I denne udgave af CMO Talk forklarer hun blandt andet, hvorfor omnichannel er både løsningen og problemet på tidens udfordringer.

LYT I ITUNES

CMO Talk: Kvinden bag Kviks rekorder

Lisa Gøttler er kvinden bag Kviks imponerede resultater, der især er skabt gennem Data Driven Marketing. I denne udgave af CMO Talk tager Lisa Gøttler os med ind i Kviks hjerte og giver eksempler på, hvordan køkkenfirmaet finder magien i data.

LYT I ITUNES

CMO Talk: Tivolis digitale rejse

Michala Svane har som VP for Marketing & Sales i Tivoli været med til at sende den gamle have ud på en ny rejse. I denne udgave af CMO Talk stiller vi skarpt på, hvordan Tivoli arbejde med costumer experience og bruger data – i dag og i fremtiden.

LYT I ITUNES