Inden valgplakaterne med politikere, der drømmer om at blive valgt ind i Folketinget ved valget 5. juni, bliver hængt op landet over, gør Klaus Riskær Pedersen - stifteren af partiet af samme navn – sig bemærket.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

I en mail til Markedsføring oplyser han således torsdag formiddag, at det, der bedst kan beskrives som et facadebanner eller en facadeplakat, der fylder 40 kvadratmeter, er blevet hængt op på den bygning, hvor han bor i det indre København.

Og det er sket "et par dage før plakater kan hænges op". Klaus Riskær Pedersen oplyser videre, at han har "indhentet tilladelse i Kulturarvsstyrelsen forinden." 

- Løkke kan se den fra sit vindue på den anden side af gaden..., skriver Riskær, der fra sit hjem har udsigt til både Statsministeriet og Højesteret.

Det er reklamelegenden Peter Wibroe, der har kreeret Riskærs valgplakat

Ifølge Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af flere institutters målinger står Klaus Riskær Pedersens parti torsdag til at få 0,5 procent af stemmerne.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.