Dansk Markedsføring er midt i en proces, der skal styrke foreningens virke og få den til at vokse. Nu kan medlemmer og ikke-medlemmer give deres besyv med.

DELTAG I UNDERSØGELSEN HER

Det oplyser foreningens formand, Pernille Wendel Mehl, der fortæller, at styrkelsen af Dansk Markedsføring kommer til at ske under overskrifterne ”content” og ”community”. 

- Vi vokser i antal medlemmer, og selv om vi er i dialog med mange, så har vi behov for at ”tune” alle vores aktiviteter og indsatser, siger Pernille Wendel Mehl. 

Hun tilføjer: 

- Da vi er en forening, er det mest naturlige at spørge vores egne medlemmer om, hvad vi skal gøre mere af og gøre bedre eller begynde at gøre.

Overskrifterne ”content” og ”community” er helt centrale i den 2022-strategi, som bestyrelsen har arbejdet på, og som ligger til grund for styrkelsen af foreningen. 

Det arbejde er nu så langt, at det giver mening at bede både medlemmer og ikke-medlemmer om at komme med deres input.

Derfor udsender Dansk Markedsføring nu et spørgeskema, som kommer til at indgå i arbejdet med at skabe en stærkere forening.

- Jeg håber, at der er mange, der har lyst til at give os deres besyv med, så vi kan være endnu mere for flere, siger Pernille Wendel Mehl.

DELTAG I UNDERSØGELSEN HER