Der har været skiftedag på hjørnekontoret hos det digitale designbureau 1508, da den hidtidige CEO og partner, Thomas Busk, har overdraget det til bureauets medstifter, medejer og mangeårige CSO, Mikkel Jespersen.

- Jeg er glad, stolt og taknemmelig over at være 1508’s nye CEO. 1508 betyder alt for mig. Min hovedopgave bliver at bygge videre på det stærke fundament og den retning, vi har skabt for 1508, lyder det blandt andet fra ham i et opslag på 1508’s LinkedIn-profil.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Klar til en ny rejse

Thomas Busk, der blev CEO og partner i 1508 i oktober 2016, har ”valgt at søge nye udfordringer”, fremgår det af opslaget.

Thomas Busk skriver på sin egen LinkedIn-profil, at han er stolt af den transformation, 1508 har gennemgået de seneste par år, men at han har besluttet sig for, at ”det er tid til en ny rejse”.

- Gennem de sidste 20 år har jeg arbejdet med den lynhurtige transformation i den digitale tidsalder for virksomheder, start-ups og konsulentfirmaer. Nu er det blevet tid til at fokusere på mit eget what’s next og give mig selv rum og tid til at undersøge det, skriver han og understreger samtidig, at han er åben for at udføre uafhængigt konsulentarbejde fra 1. september.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.