De danske app-specialister i Nodes har ansat Nick Constantinou som ny landechef for bureauet i Storbritannien og Mellemøsten.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Nick Constantinou har tidligere blandt andet været General Manager for det digitale bureau AKQA i Storbritannien og Managing Director for reklamebureauet McCann Erickson i London.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

I meddelelsen lyder det fra Andreas Rasmussen, CEO i Nodes, at ”det er den seneste af en række strategiske ansættelser, der skal styrke virksomheden på tværs af Europa samt Dubai”.

- Vi kan mærke, at der en øget interesse for Nodes i udlandet. Derfor er vi ekstremt tilfredse med at byde Nick velkommen til virksomheden. Hans ekspertise, know-how og strategiske tilgang er et godt match, og det bekræfter os i, at vi bliver bemærket uden for Danmarks grænser, siger han. 

Skal få Nodes til at vokse

Nick Constantinou, der tidligere har arbejdet med brands som Coca-Cola, Nike, Xbox, Microsoft og Heineken, får ansvaret for at få Nodes til at vokse på tværs af de regioner, han bliver landechef for.

- Nodes er en skjult perle i den engelske konsulentverden på trods af, at virksomheden arbejder sammen med nogle af verdens største selskaber som Kerzner, Careem og Avon. Jeg ser frem til være en del af rejsen, lyder det blandt andet fra Nick Constantinou i pressemeddelelsen.

Nodes, der blev stiftet af Daniel Højris Bæk og Andreas Green Rasmussen i 2008, er ejet af japanske Monstar Lab, som købte de danske app-specialister i august 2017, 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.