Det danske app-bureau Shape, der ved indgangen til 2019 kunne berette om en massiv vækst i medarbejderstaben, opruster igen.

Denne gang drejer det sig om Thor Martin Bærug, der er ny Senior Business Developer i Shape.

Thor Martin Bærug kommer til bureauet fra Apple, hvor han i fire år havde det nordiske ansvar for partner-relationer for Apple Music og iTunes.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

– Thor Martin Bærug er dybt forankret i produktudvikling, og han har et indgående kendskab Apples økosystem og til at arbejde med abonnementsmodeller – noget, som vinder stadig større indpas, lyder det fra Kristian Friis, Managing Director, Shape, i en pressemeddelelse.

Thor Martin Bærug var før tiden hos Apple hos Wimp, der siden blev en del af Tidal. Her arbejdede han med partnerrelationer og labels på en redaktion, der talte 100 personer.

Derefter kom han til FarmerBackup, der i dag ejes af Shape, før turen i 2015 gik tilbage til streamningen i form af Apple Music og iTunes.

– Thor kender økosystemet hos Apple, hvilket ikke er uvæsentligt – ikke blot fordi Shape er iOS-partner, men fordi vi kan se, at økosystemet bliver vigtigere og vigtigere i at levere den helstøbte kundeoplevelse og realisere ens digitale forretningspotentiale, slutter Kristian Friis.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.