Johan Boserup har gjort det godt, siden han flyttede til England og til internationale topposter efter at have varetaget trading og digitale medier for OMG i Danmark.

Siden 2013 har han haft titel af Global CEO hos konkurrenten GroupM Trading, men nu vender han tilbage til OMG og til en titel som Global CEO of Investments.

Han vil få ansvaret for alle OMGs investeringer og gruppens troværdighed i relation til mediekøb, medierelationer og mediepartnerskaber.

– Medieindustrien er ved en kritisk skillevej, hvor det definerende ord er flere: Flere muligheder, flere udfordringer, flere krav fra kunderne om troværdighed og dokumenteret værdi, siger Johan Boserup til Campaign og fortsætter:

– For at møde disse opgaver må vi som industri løfte vores investerings praksisser til et nyt niveau af integration og troværdighed – og vi vil lede vejen hos Omnicom Media Group.

Johan Boserup starter i sit nye job i begyndelsen af 2019.