Nordic Entertainment Groups danske kommunikationschef, den 38-årige Mette Christiansen Barnes, har fået udvidet sit ansvarsområde.

Det sker i forbindelse med omstruktureringen, som NENT annoncerede i efteråret 2019, og det betyder, at Mette Christiansen Barnes fremover også har ansvaret for mediegruppens lokale marketing og social media afdeling. 

Kommunikationschefen står dermed nu spidsen for den afdeling, der håndterer al eksekvering af NENTs danske marketing-, presse- og SoMe-indsatser og kampagner.

Afdelingen er samlet i ét team på 12 personer.

Mette Christiansen Barnes har en fortid i telebranchen, hvor hun tidligere har været hos bådeteleselskabet 3 og Ericsson, og hun kom til NENT/MTG ved årsskiftet 2015/2016 som chef for det danske PR- og kommunikations-team.

Hun indtrådte i foråret i NENT Danmarks øverste ledelse og får med det nye ansvar titel af Head of Marketing & Communications, Campaigns, Denmark.