McCann har hentet Regner Lotz ind som nye Group Creative Director. Han skal lede bureauets kreative udvikling for de to forretningsben McCann Copenhagen og McCann Health Nordic.

Regner Lotz er hentet fra Crispin Porter & Bogusky og kommer med en baggrund som kreativ direktør fra bl.a., Saatchi & Saatchi og Konstellation & Republica.

Dertil kommer flere års erfaring fra udlandet, hvor han blandt andet har arbejdet i Berlin, New York, Amsterdam og Cape Town.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Tobias Smidth-Fibiger, CEO i McCann, glæder sig over firmaets nye mand.

- Vi er super stolte over, at vi har kunne tiltrække en kapacitet som Regner, og vi glæder os over, at han med sin fantastiske og kreative energi er en del af vores positive udvikling – nu og fremadrettet, lyder det fra ham i en pressemeddelelse.

Et travlt forår

Regner Lotz begyndte i den nye stilling 1. februar, og siden har der været travlt på bureauet.

Blandt andet har McCann vundet SEAT Danmark og senest et stort pitch for Novo Nordisk. Derudover har bureauet bidraget til lanceringen af den sidste sæson af Game Of Thrones for HBO Nordic.

- Jeg er utrolig glad for at blive en del af McCann netværket, der er fyldt med søde og dygtige medarbejdere både i Danmark og i resten af verden, siger Regner Lotz om sin nye arbejdsplads.

- Derudover er jeg vildt begejstret for det stærke samarbejde på tværs af landene og de internationale TRUTH undersøgelser, der løbende giver os indsigter om globale forbrugere og trends - et fantastisk grundlag at vejlede vores samarbejdspartnere på, slutter han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.