Kenneth Brinkmann, hidtidig Chief Media Officer i Publicis Groupe Danmark, har overtaget posten som Chief Executive Officer den 1. november 2019.

Mari-Ann Mortensen, som overdrager stafetten efter et år i stillingen, er forfremmet til en nordisk rolle i Publicis Sapient. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Siden lanceringen i oktober sidste år har Mari-Ann spillet en nøglerolle i at kick-starte strategien "Power of One" i Danmark, men hendes nye, nordiske rolle kræver hendes opmærksomhed 100 procent, siger Nordisk CEO i Publicis Groupe, Leif Fredsted, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer:

- Nu tager Kenneth over, og viderefører arbejdet med at udvikle og implementere strategien i det danske marked. 

Ifølge bureauet er "Power of One” Publicis Groupes betegnelse for samarbejdet på tværs af gruppens bureauer, "hvor kunder i ét bureau har fuld adgang til kompetencer fra de øvrige, såvel kommunikation-, digital- og medieteams."

I Danmark betød det i starten af året blandt andet sammenflytning  af de kreative og digitale bureauer på én adresse i København. Publicis forventer at samle alle gruppens danske bureauer under samme tag i første kvartal 2020. 

"Power of One"

Den nye CEO Kenneth Brinkmann blev i januar 2019 hentet til Publicis Groupe som direktør for de tre danske mediebureauer Starcom, Zenith og Performics, og har sideløbende været en del af det tværgående bureau-ledelsesteam, der har arbejdet på at udbrede "Power of One"-modellen på udvalgte kunder. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- I løbet af det første år har vi lært rigtig meget om hvordan vi kan tilføre vores kunder værdi gennem "Power of One"-samarbejdet, og det arbejde glæder jeg mig til at fortsætte, siger han i meddelelsen om sin nye rolle. Han fortsætter:

- Tiden er nu kommet til at accelerere dette yderligere og arbejde integreret på tværs, og netop derfor glæder det mig at være en del af et netværk, hvor fokus er på at levere de rigtige talenter, ydelser og indsigter til vores kunder, uanset hvilket bureau-navn, der står på døren. 

Ny nordisk rolle

Mari-Ann Mortensen, som det seneste år har haft en dobbeltrolle i Danmark som CEO for Publicis Groupe og samtidig for den digitale enhed Publicis Sapient, får fremover titel af Nordic Regional Lead og Transportation and Mobility Industry Lead i Publicis Sapient.

- Der er rigtig meget potentiale i samarbejdet på det danske marked, og vi er nærmest kun lige kommet i gang. Jeg kommer selvfølgelig fortsat til at være en del af det samarbejde, men jeg er rigtig glad for at Kenneth har takket ja til fremover at være den drivende kraft, så vi kan accelerere udviklingen, siger Mari-Ann Mortensen. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

I Danmark ejer Publicis Groupe bureauerne Publicis Sapient, Starcom, Zenith, Performics, Saatchi & Saatchi og MSL.

I oktober 2018 etablerede Publicis Groupe en dansk fælles organisation under navnet Power of One, med en dansk landeledelse. De nuværende bureauer opererer samtidig fokusere på deres kerne-ekspertiser: Media & data (Zenith, Starcom), kreativ kommunikation (Saatchi & Saatchi, MSL), samt digital rådgivning og udvikling (Publicis Sapient).