Holm Kommunikation har fået ny partner i ejerkredsen i skikkelse af den 34-årige Christian Top Marchant, der indtil nu har været seniorkonsulent. Det oplyser bureauet i en pressemeddelelse.

- Christian har været en nøgleperson i vores bureau i mange år, særligt inden for it- og tech. Han kender området indgående og skal hjælpe kunderne med at styrke deres omdømme i en stadig mere digital verden, og derfor er det et naturlig skridt, at han nu bliver partner, siger Mathias Holm Pedersen, Managing Partner i Holm Kommunikation i meddelelsen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Ud over ansvaret som partner vil Christian Top Marchant fortsætte med at rådgive en række af bureauets it- og tech-kunder, herunder Adobe, SAP, Cisco og Sennheiser.

- Mange virksomheder inden for it- og tech-branchen opererer i et konkurrencepræget marked med hastig teknologisk udvikling og stor efterspørgsel på talenter, siger Christian Top Marchant i meddelelsen, og tilføjer:

- Det betyder, at de skal gøre deres forretning mere relevant for en lang række målgrupper på tværs af platforme - og særligt de digitale. Det er det, jeg sammen med resten af Holms dygtige rådgivere og konsulenter vil fokusere endnu mere på fremover.

Christian Top Marchant begyndte som projektleder i Holm Kommunikation i 2012. Før det har han arbejdet hos bl.a. Burson-Marsteller. Han er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet og har også studeret på University of Westminster i London.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Partnerkredsen tæller desuden Mathias Holm Pedersen, der er Managing Partner, samt Morten Holm, der grundlagde bureauet i 1998..

Holm Kommunikation beskæftiger i dag 22 medarbejdere og leverede i 2018 et resultat før skat på fire millioner kroner.