I forbindelse med Ogilvy Danmarks skærpede fokus på CRM og loyalitet, er Julie Momsen blevet ansat som Head of Clients, CRM & Loyalty pr. 1. marts 2020. 

Det oplyses i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at Julie Momsen får ansvaret for at drive Ogilvys CRM-kunder. Derudover er hun indtrådt i den danske ledelse af bureauet.

- Julie har tidligere arbejdet hos OgilvyOne, så det er med stor glæde og stolthed, at det er lykkedes os at få Julie ”hjem” igen og med til at drive den transformation, vi står overfor, siger Morten Frederiksen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Julie Momsen kommer fra Hjaltelin Stahl som Head of CRM, hvor hun har arbejdet med relationsskabende kommunikation, herunder kommunikationsstrategier, kunderejser, datamodeller og loyalitetsklubber til triggerbaserede kommunikationsflows på tværs af kanaler for blandt andre Telia, Synoptik, Viasat og Danske Spil.  

- Vi ser en stigende interesse i at benytte førstepartsdata, årsagen herfor findes blandt andet i at ”støjen” i markedet ikke er blevet mindre de seneste år, og i usikkerheden i forhold til indflydelsen af Intelligent Tracking Prevention, siger hun i meddelelsen. 

Videre forklarer hun, at disse blandt andre de faktorer ”påvirker, at den økonomiske vinding for virksomheder i dag i særdeleshed skal findes ved at identificere og investere i de bedste kunder på baggrund af CLV’en". (Customer Lifetime Value, red.) 

- Benytter man førstepartsdata intelligent, og sætter man samtidig kunderne i centrum, vil det give virksomhederne en unik mulighed for at være relevante i deres kommunikation og hermed både fastholde eksisterende og rekruttere nye kunder. Det handler ikke om at have det største mediebudget, men derimod villigheden til at investere i customer engagement gennem en stærk kreativ kommunikationsstrategi, for at skabe en relevant og seamless kundeoplevelse på tværs af kanalerne, siger Julie Momsen.  

Morten Frederiksen mener, at man ”har sat den rigtige retning for Ogilvy,” når man kan tiltrække ”en kapacitet som Julie.”

- Og sammen med Elisabeth Hokholt, har vi nu to af de bedst tænkende og erfarne CRM-kompetencer i Danmark. Ogilvy har altid været skarpe i dette felt og vil med vores stærke kreative setup og tætte samarbejde med Wavemaker, gøre os i stand til at levere nye og unikke, relationsskabende kommunikationsløsninger, siger Morten Frederiksen i pressemeddelelsen.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.