Bureauet MUST vandt en Rambuk - sammen med OMD – for kampagnen ”Fakta – Markedsføring på minutter” for COOP’s Fakta-brand.

Vi har bedt MUST’s CEO, Michael Jeppesen, sætte ord på året, der gik – og året, der kommer.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Årets kampagne var …

- Gucci, der lancerede deres samarbejde med ikonet Dapper Dan. Den slags kræver reel indsigt i kultur og var perfekt timet. Fotokampagnen var skudt af Harmony Korine og inkluderede også rapperen Gucci Mane, som Gucci i årevis har ligget i retssag med. Det var perfekt. Hvis man ikke kender Dapper Dan, så har Start Up podcasten med Alex Blumberg netop lavet et eminent interview med ham om hvordan hans karriere startede. Han gav rapperne det, rapperne ville have. Masser af logoer og skudsikre pelse.

Årets jobskifte (i hvert fald PR-mæssigt) var …

- Nicklas Bendtner til FCK. Den havde man ikke set komme. Man havde håbet på det, lidt ligesom man også håber på Trump som vinder af valget næste år.

Årets overraskelse (håber ikke, det er et mediestunt!) var …

- Kristian Jensen og Pernille Rosendahl. Og så selvfølgelig Nicklas Bendtner til FCK.

Hvilke marketing-kanaler vil vokse mest i 2020? 

- TikTok, men YouTube er stadig den bedste kanal. 2020 bliver året hvor flow til folk under 40 afgår ved døden, streamingtjenesterne begynder at tjene penge, og de store produktioner flytter ind hos Youtube. Men 2020 bliver ikke et godt år for de unge influenter der er vant til at lave lort om til guld. Brandsene er begyndt at lære, at der er mere i livet end 50.000 views fra 9-årige børn der spiser dårlige chips og sniffer kanel.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Hvilken bureautype vil vokse mest i 2020?

- Dem, der laver gode kampagner, der bunder i sandhed og ægte indsigt. Enhver kan skrive et storskrydende manifest og skyde en flot film, men hvis det ikke er sandt, har det minimal indvirkning. Jeg tror på en fremtid hvor reklamebureauer bliver til forretningsudviklere, broadcastere og politiske lobbyister i et mix. En fremtid hvor al taktisk indhold bliver produceret af kunstig intelligens og hvor resten mere er en slags public service. Det lyder svært, men det gode er at folks reklameforskrækkelse også forsvinder, så længe det de får er troværdigt og ægte. Grænserne mellem kommercielt og uafhængigt indhold ender med at flyde endegyldigt sammen. Men det er først i 2021.