Fra 1. september er Christian Mouroux Pedersen ny Country Communication Manager i IKEA Danmark, hvor han også får en plads i direktionen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Christian Mouroux Pedersen kommer fra en stilling som Global Campaign Manager i IKEA Group, hvor han bl.a. stod i spidsen for udviklingen af en ny global strategi for den svenske møbelgigants employer branding-aktiviteter.

Han har også tidligere arbejdet på reklamebureauet Zupa Recommended, hvor han bl.a. stod i spidsen for talentforløbet GNOM, og i reklamebureauet We Love People. I 2017 var han en del af Berlingskes Talent 100.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Christian Mouroux Pedersen får i sit nye job bl.a. til opgave ”at gøre kommunikation til en strategisk funktion, så IKEA arbejder endnu mere langsigtet med at nå sine positionerings- og forretningsmål”, lyder det i pressemeddelelsen.

Takker af efter 25 år

Han afløser kommunikationschef Tina Lindharth, der begyndte karrieren i IKEA for 25 år siden.

- Først og fremmest bliver min opgave at bygge videre på det gode arbejde, som Tina og hendes team har leveret de seneste år. Det indebærer bl.a. et arbejde med at smelte intern og ekstern kommunikation endnu bedre sammen, siger han. 

- Men vi skal også gentænke opgavefordelingen og samarbejdsformerne i vores nye kommunikationsafdeling, og det indebærer bl.a., at vi skal have tilført nye kompetencetyper, der kan gøre os endnu mere agile og produktive, uafhængig af kanaler, fortsætter Christian Mouroux Pedersen

Han får også flere opgaver som "talsperson", end der hidtil har været knyttet til rollen som kommunikationschef i IKEA Danmark.

- At arbejde med et brand, der har 100 procent i kendskabsgrad, og som samtidig er på en kæmpe digital transformationsrejse, er både en udfordring og et privilegium, som jeg ikke kunne sige nej tak til, siger han.

Christian Mouroux Pedersen er så småt begyndt i sin nye rolle hos IKEA.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.