I dag søsætter Google det nye annoncesystem, Interest Based Advertising, der er skal forsøge at give brugerne mere relevante annoncer.
En bruger besøger eksempelvis et website med sportsudstyr i august. Hvis samme forbruger besøger samme site i december, huskes fortidens adfærd og annoncer fra andre websites vises for eksempelvis at gøre opmærksom på deres vinterudsalg.
Derudover knyttes såkaldte interessekategorier til den enkelte bruger på baggrund af tidligere visninger af videoer på Youtube og visninger på andre sider i Googles netværk.
Med andre ord: Hvis en person bruger meget tid online på at se på bilvideoer på Youtube og læse bilanmeldelser på andre af Googles sider, så kategoriseres vedkommende som bilentusiast, og vil få flere bilrelaterede annoncer på Googles sider.
Samtidig lancerer Google Ads Preferences Manager, der giver den enkelte bruger mulighed for at se og ikke mindst styre, hvilke interesser, han eller hun forbindes med, samt muligheden for helt at fravælge tjenesten.
– Ved at lancere interessebaseret annoncering kan vi netop gøre onlineannoncer endnu mere relevante og brugbare ved at basere dem på de kategorier, folk interesserer sig for. Ved at associere en eller flere interessekategorier, som for eksempel sport, rejser eller kæledyr, til en brugers browser på basis af den type websites, brugeren har besøgt, bliver de annoncer, brugeren efterfølgende ser, målrettet disse interesser, siger Peter Friis, direktør for Google Danmark.
– Vi mener, at forbedret annoncering gavner alle, især da den nye ”Ads Preferences Manager” tilbyder brugerne større gennemsigtighed samt valg og styring af, hvilke annoncer de får vist, fortsætter han i en pressemeddelelse fra selskabet.
Besøg
Googles Ads Preferences Manager ac