Med stort indstik i dagens udgave af dagbladet Børsen og en reklamefilm på TV2 News markerer DELACOUR nye tider for advokatbranchen.

DELACOUR, der tidligere hed DELACOUR DANIA, har set indad og erkendt, at en position som et af landets største advokatfirmaer ikke er nok. Det gælder i lige så høj grad om at være top-of-mind, og derfor går advokatformaet nu mod normen i advokatbranchen og arbejder strategisk med at markedsføre sig selv.

– Vi ønsker at profilere vores ambition om at blive erhvervslivets foretrukne advokat, og det er vi overbeviste om, at vi vil opnå med kampagnen og en række andre strategiske tiltag, forklarer Asger Heine Jensen, partner og bestyrelsesformand i DELACOUR.

– Konkurrencen er hård, det ved vi. Men derfor er det også afgørende, at vi klart kommunikerer alle de ting, vi står for, fortsætter han.

En forstærket position

Udviklingen af den nye position og samarbejdet med Kunde & Co begyndte sidste år, og siden er det gået stærkt med interviews og test med medarbejdere, kunder og potentieller kunder.

Deres svar har dannet grundlag for en større analyse og bekræftet billedet af, hvilken retning advokatfirmaet skal bevæge sig i. Det har dels ført til det nye kortere navn, dels en synlig kommunikation af missionen om at blive erhvervslivets foretrukne advokat.

– Delacour er de første i den danske advokatbranche, som går på TV2 News. Det er modigt, men jeg er sikker på, at det er den helt rette strategi for, at de får succes i fremtiden og forstærker deres markedsposition, siger Jesper Kunde.

Stilen i den nye kampagne er rendyrket sort-hvid og har hovedvægt på fortællingen om, hvem Delacour er, og hvorfor de er det bedste match til erhvervslivet.

Der er produceret to reklamefilm til kampagnen, og du kan se den første i toppen af artiklen.