Danskerne er måske, måske-ikke, cookie-forskrækkede. Ingen ved det. Måske er cookies de nye djævle, som alle gode kræfter bør bekæmpe. Det store EU-spøgelse rasler i hvert fald med sablen, og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet er også bekymrede. På den anden side har vi media-, reklame- og web-bureauerne, der (måske?) vil sprede cookies ud i alle kroge af den digitale verden.
Så vidt så godt, men verden er ikke polariseret, mener Martin Graeser fra Gorm Larsen & Zornig. Og debatten om cookies bygger på en forkert opfattelse af de forkætrede ”små-kager.”
− Cookies er ikke farlige i sig selv, sådan som fx Forbrugerrådet mener. Cookies repræsenterer heller ikke et nyt tankesæt. Cookies repræsenterer en ny teknologi, men marketing- og kommunikations-idéen bag har eksisteret lige siden den første lille købmand så dagens lys, siger Martin Graeser.
Men det er vel berettiget, at vi diskuterer konsekvenserne af den adfærdsbaserede reklame, og her er cookies vel det mest moderne værktøjs i kommunikations-kassen?
− Naturligvis skal vi diskutere fordele og ulemper ved adfærdsbaseret reklame, men det skal foregå på et anstændigt grundlag. Og tilstedeværelsen af cookies på din computer er ikke skridtet i retning af at registrere dine private informationer, altså ultimativt en snigende indgang til din bankkonto. Og det er implikationen af Forbrugerrådets holdning.
Hvordan vil du gerne have, at vi ser på cookies?
− Sporings-cookies registrerer din adfærd på nettet, og Forbrugerrådets seneste analyse viser, at over halvdelen af befolkningen ikke aner, hvordan de fx indstiller deres internetbrowser til at slette cookies automatisk. Godt halvdelen af befolkningen ved ikke, hvad en cookie er, og derfor ved de heller ikke, hvad den kan og ikke-kan. Min pointe er i første omgang, at vi skal informere tydeligere om fordele, ulemper og muligheden for at slette cookies.
Men du mener, at fordelene er i overtal?
− Afgjort. Cookies selekterer den kommercielle kommunikation for forbrugerne. Dermed skærer cookies faktisk igennem det støjhelvede, mange mener de lever midt i. Cookies skal i sidste instans sikre – eller bidrage til at sikre – at forbrugerne får relevant kommerciel kommunikation.
De data, en cookie genererer, eksisterer altså i en base et sted. Dermed har ”nogle” adgang til dem?
− Ja, men det er ikke reklame- og web-bureauerne i bred forstand, der har adgang til informationerne. De ligger i de affiliate-netværk, der er sat til at registrere forbrugernes adfærd på nettet. Og vi kan sagtens diskutere, hvem der bør have adgang til informationerne. Men sandheden er, at alle sites på internettet er inficerede med cookies, det er et vilkår ved den digitale kommunikation.
Den indvending er sikkert rigtig, men det ændrer ikke på, at vi skal finde ud af, hvor detaljeret vi skal kunne tracke hinanden.
− Vi har faktisk altid analyseret, hvordan forbrugernes adfærd i butikkerne er. Når en købmand placerer blomster foran butikken, skyldes det viden om, at vi mennesker trigger på duften af blomster. Det trækker os ind i butikken. Der inde står frugt og grønt i starten af ”ruten,” mens mælk, æg og smør placeres bagerst. Vi skal have forbrugerne til at købe et eller andet på vej hen til de nødvendige indkøb. Placeringen af produkterne i supermarkedet er baseret på viden, i dette tilfælde forbrugerstudier, og det er præcis det samme, cookies kan på nettet.
− De færreste ved – eller tænker over − at de iagttages, når de er i en fysisk butik. Nu ved vi, at de færreste ved, hvad cookies er, og hvordan de virker. Min pointe er den enkle, at jeg gerne vil diskutere cookies og web-adfærd, men at det skal ske på et oplyst grundlag. Mit forslag er, at vi investerer penge i forbruger-kommunikation, så vi undgår, at danskerne bliver bange for en teknologi, der i virkeligheden målretter kommerciel kommunikation og skærer ligegyldighederne væk, slutter Martin Graeser.