Efter at han tidligere på året høstede international anerkendelse ved såvel Australian International Beer Awards som UK Packaging Awards, blev leogriffin.dk’s design for det norske bryggeri Ægir også den helt store vinder i forbindelse med den nordjyske, kreative prisfest Årets Brøl.

Den britiskfødte designer Leo Griffin, der i et kvart århundrede har drevet virksomheden leogriffin.dk, var nomineret i tre kategorier, og det blev til maksimalt udbytte i de to af dem: Emballagedesign og Rebrand Identity.

Og som den helt store overraskelse på prisaftenen kunne Leo Griffin også gå hjem med Årets Grand Prix for sit fornemme design.

Prisen, der er konkurrencens fornemmeste udmærkelse, uddeles på tværs af alle kategorier som juryens særlige anerkendelse af årets fremmeste arbejde, og der var ingen tvivl hos juryen:

Med formand Thomas Hoffmanns ord har designet for Ægir Bryggeri ikke bare nationalt, men internationalt format – et format, de så i øvrigt fremover kan glæde sig over hos KONXION, der fornylig offentliggjorde opkøbet af to bureauer: leogriffin.dk og Randorff.

Clienti og Gotcha fik flest

Flest kategoripriser gik hen over aftenen til Nordjyllands største bureau Clienti, der kunne forlade prisfesten med ikke færre end syv kategoripriser – dog skarpt forfulgt af det unge bureau Gotcha, der tog hele seks priser med hjem.

På tredjepladsen med fire kategoripriser kom Det nye sort, herefter leogrifin.dk med to, mens KONXION, Randorff, Kunsten og DiaPhoni vandt hver en.

Prisen for Årets Bureau gik til Clienti, Årets Annoncør blev Nordjyske Kommuner og som Anita Møller fra styregruppen bag Årets Brøl-prisen glæder over, var der dermed igen i år priser til de helt store bureauer, til enmandsvirksomhederne og til bidrag skabt inhouse.

I fire kategorier – Digital Service, Direct Marketing, Unikt Digitalelement og Webshop – havde juryen vejet indsendelserne og fundet dem for lette til at nå finalen, hvorfor der naturligvis heller ikke blev uddelt priser i disse kategorier ved awardshowet.

Årets Brøl arrangeres af Aalborg-regionens Erhverv Norddanmark og realiseres med støtte fra en lang række samarbejdspartnere.

Du kan se årets jury og læse meget mere om Årets Brøl her.

Og her er de så – tillykke til vinderne af Årets Brøl 2016:

Apps
DiaPhoni for Aalborg Kommune

B2B Kampagne
Clienti for Cembrit Holding

B2C Kampagne
Clienti for Energinord

Corporate Identity
Det nye sort for Modsvar

Corporate Website
Det nye sort for Modsvar

Datadrevet Løsning
KONXION for Nilfisk

Digital Kampagne  
Gotcha for Nordjyske Kommuner

Emballagedesign
leogriffin.dk for Ægir Bryggeri

Film
Gotcha for Sønderjyske Kommuner

Kampagne- eller Produktwebsite
Clienti for Energinord

Mini Identity
Det nye sort for Aalborg Universitet

Offentlig Kampagne
Gotcha for Nordjyske Kommuner

Outdoor
Randorff for Aalborg Zoo

Print
Clienti for Nordjyske Medier

Public Relations 
Kunsten for Kunsten

Radio
Clienti for AaB

Rebrand Identity
leogriffin.dk for Ægir Bryggeri

Reklamefilm
Clienti for Nordjyllands Trafikselskab

Reklamefotografi
Clienti for Himmerlands Elforsyning

Sociale Medier
Gotcha for Vestegnens Trafiksikkerhedsråd

Tryksag
Det nye sort for Bent Hansen

Unikt Designelement
Gotcha for Psykiatrien, Region Nordjylland

Unikt Kampagneelement
Gotcha for Nordjyske Kommuner                            

Årets Bureau 
Clienti  

Årets Annoncør
Nordjyske Kommuner   

Grand Prix
leogriffin.dk        Ægir Bryggeri