Kreative fra danske uddannelser vandt 15 priser – såkaldte Pencils – ved det dette års D&AD New Blood Awards.

Det er en ny rekord for danske priser i ungdomskonkurrencen ved D&AD Awards, hvor det i år er blev til 16 danske priser i den ”rigtige” konkurrence.

Til sammenligning blev det i 2019 til otte danske priser til unge kreative, i 2018 til 11 og i 2017 løb Danmark med fem priser i ungdomskonkurrencen.

De 15 danske vinder-cases fordelte sig på én Yellow Pencil – hvilket svarer til guld i andre internationale awardshows – samt to Graphite Pencils (Sølv) og hele 13 Wood Pencils (Bronze).

Guld til DMJX-team

Guldet gik til et team fra DMJX bestående af Sørine Blinkenberg Rossing, Louise Lindholm, Rebecca Brincker og Caroline Aravicius for casen Lady Library.

Sølvet gik til henholdsvis Pola Lisowicz fra KEA (Københavns Erhvervsakademi) med casen Complex ideas simply explained og til casen Balance by Barclays, som Christoffer Vejlø og Emma Søgaard fra DMJX var det kreative team bag.

I alt blev der uddelt 213 Pencils ved D&AD New Blood-konkurrencen i år. 39 Yellow-, 43 Graphite- og 128 Wood Pencils. Dertil blev der uddelt en White Pencil (en sjældent uddelt pris til cases, der ”gør en positiv forskel i verden”) foruden to Black Pencils, som er D&AD’s tungeste pris.

Du kan selv tjekke alle de danske vindere ved D&AD Young Blood Awards 2020 ud her.