Det som udgangspunkt danske reklamebureau AdPeople Worldwide har åbnet et nyt kontor i Asien.

Denne gang i den japanske hovedstad Tokyo, hvor Kazuhiro Kamigane skal stå i spidsen for satsningen.

Det fremgår af AdPeoples hjemmeside.

Dermed fortsætter AdPeoples asiatiske satsning, som i fjor fik bureauet til at åbne et kontor i Kina, nærmere bestemt Shanghai.

Emre Gursoy, præsident og COO for AdPeople Worldwide, anser Asien for at være en nøgleregion i bestræbelserne på at udvide bureauet.

- Singapore og Kina har været vores hovedfokus, og Japan og Indonesien vores næste udviklingstrin, siger han.

Det betyder dog ikke, at der umiddelbart er planer om at åbne endnu et asiatisk kontor i Indonesien.