Endnu en DigiBar løber af stablen torsdag kl. 17.00 til 19.00 på Bar O i Pilestræde.

Vanen tro står den på mingling, kølig hvidvin og mjød i flasker eller fra fad.

– But there’s no free lunch, som de fleste ved, det hedder på den anden side af Dammen, og derfor er deltagerne tvunget til at lytte til Kim Jong Andersen spotte trends, og give en slags ”Cannes Prediction” set gennem digitale briller.

Denne gang er det Huset Markedsføring, der sponserer arrangementet, og DJ’en Le Gammetoft spiller skiver, når årets DIA’s juryformand har fået sine ”15 minutes of Fame.”

Kom som du er, tag en ven, kollega eller kæresten med. De kategorier er som bekendt eksklusive.

Bar O ligger i Pilestræde 12 i det indre København.

Det er gratis at deltage.