Mikkel Stig Christensen er ny mand hos Kompas Kommunikation, hvor han får titlen Head of Film & Creative Production.

Det oplyser bureauet i en pressemeddelelse, hvor ansættelsen blandt andet forklares med, at bureauet, der blev stiftet i 2004, har udviklet sig fra at være et PR-bureau til et ”bredt favnende digitalt og kreativt kommunikationsbureau.”

Mikkel Stig Christensen har næsten 19 års erfaring fra reklamebranchen. Han begyndte i sin tid på Bates, hvor han både har været produktions- og tegnestuechef samt siddet som øverst ansvarlig for indkøb og eksekvering af hele den kreative produktion samme sted, oplyses det. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Han har efterfølgende været administrerende direktør og medejer af det kreative netværksbureau TyveTi. Og senest har Mikkel Stig Christensen været kreativ direktør hos Marvelous, hvor han står bag flere prisvindende og nytænkende kampagner på de digitale medier. 

Opgaven hos Kompas Kommunikation bliver at ”bidrage til at tilbyde bureauets kunder helstøbte, moderne og kreative løsninger samt være med til at udvikle og løfte de kreative koncepter til et nyt niveau på tværs af alle medier med særligt fokus på film.”

- Kreativitet og især den nytænkende tilgang er det, jeg lever og ånder for. Kompas Kommunikation er et bureau med højt til loftet, hvor der netop er plads til denne tilgang. Og så har de en super spændende kundeportefølje, der i højere og højere grad efterspørger film og kreativitet i eksekveringerne, siger Mikkel Stig Christensen i pressemeddelelsen.  

Han fortsætter:

- Vi har derfor mulighed for at vækste vores kunder - og os selv – inden for dette område. Jeg glæder mig til at være en del af Kompas Kommunikations fortsatte rejse.

Kompas Kommunikation begår reklame, kampagner, film, PR, content marketing, medieindkøb, influencer marketing og digitale strategier.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.