Sneaker-butikkerne Rezet Sneaker Store er et af de førende danske templer i en global kult, hvor ypperstepræsterne hedder Kanye West og Michael Jordan.

For gruppen af unge danske iværksættere bag de to Rezet-butikker er en glødende passion for Adidas, Nike og Asics nu suppleret af en professionel online markedsføring og solid håndtering af sociale medier.

Kærligheden til sneakers og den identitet, som sportsskoen symboliserer, er den soleklare drivkraft bag Rezet Store, som så dagens lys i 2011. Butikkens indiskutable succes med overskud efter tocifrede millionbeløb i omsætning, to nyåbnede butikker og konstant vækst bygger imidlertid ikke kun på kærlighed og kildevand.

Entusiasme og cool-faktor

I 2016 blev Rezet Store nummer tre ved e-handels-prisen. Nu supplerer solid branding, gennemført brug af sociale medier og professionel online markedsføring ungdommelig entusiasme og rendyrket coolfaktor.

– Vi startede op i en høj stuelejlighed. Ideen var, at vi ville være så cool og så eksklusive, at kunderne selv måtte finde os. Vi byggede butikken af genbrugsmaterialer, som vi fandt, siger Rezet Sneaker Stores direktør Kasper Mølgaard-Nielsen.

– Vi mente, at fotos på Facebook skulle drive markedsføringen, så vi skiltede slet ikke. Vi var nok lidt naive, og vi er blevet en del klogere, fortsætter direktøren, der ikke betegner sig selv som über sneaker-nørd. Ikke desto mindre ejer han 200 par sneakers.

I dag finder man et diskret skilt uden for de to Rezet Sneaker Stores – den ene i København og den i Aarhus. Alle modeller og styles er stadig personligt udvalgt, selv om sortimentet er vokset fra 50 til 1000 sneakers-modeller.

Medlemmerne af ledelsesgruppen er nu over 25 år gamle, direktørens arbejdstid er dalet fra 90 til 60 timer om ugen, og antallet af medarbejdere er vokset til 30 sneakers-afficionados.

Og nu arbejder teamet hos Rezet Store sammen med deres femte marketingbureau – nemlig online-eksperterne fra Kvantum Copenhagen.

E-handel i voldsom vækst

– Kvantum-holdet styrer vores markedsføring 98 pct., og de har givet os en stor vækst. De driver en masse salg for os. De optimerer vores marketing, og de er alle pengene værd, siger Kasper Mølgaard-Nielsen.

– Vi får deres kompetence, og vi er nu helt familiære med KPI’er som return on advertising spend, conversion rates, basket size og besøgstal. Kvantum Copenhagen optimerer det for os, og de monitorerer udviklingen og rapporterer hver måned. De arbejder helt tæt sammen med os i dagligdagen.

Gennem årene er online-delen af Rezet Store’s voksende omsætning steget fra 40 pct. til 70 pct. Instagram, Facebook, Snapchat og Google er de vigtigste kanaler, og Kvantum Copenhagen optimerer, hvad Rezet Store får ud af at investere 30-40.000 kroner om måneden i Adwords og anden online-annoncering. 71.000 followers på Instagram, 20.000 på Facebook og 10.000 på snapchat er imponerende tal for mange digitale gæster i det virtuelle sneaker-tempel.

Transaktioner steg 253 pct.

– Mange bureauer lover guld og grønne skove gennem online markedsføring. Kvantum Copenhagen er vores femte samarbejdspartner, og folkene derfra har en stor del af æren for vores vækst.

– De er superkompetente, nede på jorden, og så forstår de vores forretning. De arbejder helt tæt sammen med os i hverdagen, følger vores trafik og spiller selv gode ideer ind, uddyber lederen af Rezet Store.

I tiden med Kvantum Copenhagen er omsætningen mere end tredoblet, værdien af den enkelte transaktion (basket size) er vokset 5,75 pct. og den samlede return on investment er 45.

Kvantum Copenhagen arbejder også med SEO og med analytics for Rezet Store, og i forhold til året før er antallet af transaktioner steget 253 pct., og Rezet Store har senest haft en return on advertising spend (ROAS) på 1330 pct.

Den voldsomt øgede trafik har naturligt ført til et fald i konverteringsraten på 10 pct. Næst efter de gode resultater er trygheden og nærheden i samarbejdet afgørende Kasper Mølgaard-Nielsen.

– Kvantum Copenhagen har selv en iværksætter-kultur, og de forstår vores butik. Vi er drevet af følelser og af fornemmelser for sneakers, og det skal man respektere, hvis man arbejder sammen med os.

– Vi bevæger os i en spændende balancegang. Vi passer vildt meget på vores brandværdi og vores coolness, og vi vil samtidig gerne generere trafik og løfte vores kendskab. Men vi vil ikke være en mainstream-pølsefabrik, for så mister vi alt, hvad vi har. Bedre KPI’er er ikke alt. Vi skal kunne stå inde for helheden til enhver tid, siger han.

Poster på Instagram

Egen fotograf og egenudviklet visuel identitet er en af nøglerne til Rezet Stores succes, og virksomheden poster billeder af lækre sneakers gennemsnitligt tre til ni gange dagligt på Instagram, to gange ugentligt på Facebook og et meget svingende antal på snapchat. Butikkerne er også rammen om fester og events, og Rezet Store er fx åben under ”Distortion” eventen.

– Kvantum Copenhagen har en fin samarbejdsmodel. Vi køber deres ekspertviden hver måned, og de arbejder for os helt operationelt og hverdagsagtigt. Vi betaler selv for vores annoncering, men Kvantum-holdet kommer hele tiden med ideer, og de hjælper os i praksis. Vi har virkelig et fedt samarbejde med dem, siger Kasper Mølgaard-Nielsen.

I dag kniber han sig lidt i armen og er stolt. Det startede som en drøm og er nu en succesrig forretning. Modenheden i ledelsen – parret med spidskompetence og erfaring fra blandt andre bureauet – er måske de vigtigste forklaringer på, at ren og skær kærlighed til sneakers også blev en forretningsmæssig succes.