Verdens største sociale medie, Facebook, bejler nu til annoncører, brands og kreative med en række nye interaktive annonceformater, der skal bane vej for ”en mere legende oplevelse mellem brugere og brands”.

Sådan lyder det fra Calle Sjönell, der står i spidsen for Facebooks Creative Shops i Norden, som lige har åbnet en afdeling i Danmark.

- Det her er et shout-out til kreative i Danmark. Nu åbner der sig nye udfoldelsesmuligheder på vores platform, siger han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER

AR, Polls og spil

Den første nyhed er, at det bliver muligt at køre videoannoncer med såkaldte meningsmålings-annoncer (Polls Ads) med to forudbestemte svarmuligheder, der kommer til at ligge direkte  i newsfeedet på Facebook.

Det sker efter at have lanceret interaktivitet i Instagram Stories-annoncer tidligere på året, og de tidligste tests af det nye, interaktive annonceformat, der lanceres globalt om en måned, er ifølge Facebook gode.

- I fem ud af ni undersøgelser af stigningen i brandkendskab har vi set, at meningsmålings-annoncer øgede kendskabet til brandet mere end videoannoncer gjorde, siger Calle Sjönell.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER

Den anden nyhed er, at Facebook åbner yderligere op for brug af AR (Augmented Reality) i annoncer efter at have testet det igennem længere tid.

Allerede i dag bruges ansigtsfiltre og animationer i mange af de én milliard historier, der hver dag deles på tværs af Facebook, Instagram og WhatsApp, og der åbnes løbende op for beta af AR-annoncer globalt hen over efteråret.

- AR-annoncer kan virkelig skabe engagement, siger Calle Sjönell.

- Et eksempel er WeMakeUp, der via AR-annoncer gjorde det muligt for brugerne at prøve nye læbestiftsfarver af.

- Den gennemsnitlige person brugte hele 38 sekunder på at interagere med annoncen, fortsætter Calle Sjönell.

Endelig  udvider Facebook også sit ”spilbare” annonceformat (Playable Ads), som gør det muligt for brugere at spille spil direkte i en reklame på Facebook. Den udvidelse er nu globalt tilgængelig for alle annoncører.

Fælles for de ny annonceringsmuligheder er ifølge Calle Sjönell, at de er sat i verden for at skabe et bedre og mere engagerende samspil mellem brands og forbrugere på det sociale medie.

- Vi tror på, at de interaktive samarbejdsformater kan bruges til at skabe endnu mere kreative og interessante reklamer, end dem vi ser på Facebook i dag, slutter Calle Sjönell.

Skal du med på konferencen Social Media Manageren 2019....?