Articles tabs

Courses tabs (CT)

custom add this

Rejsen til Cannes Lions

Mens vi hylder de kreative i Cannes, bør vi ikke glemme aktiviteten i maskinrummet bag alt det synlige, og det er bl.a. Google AdWords. Der er nemlig altid et maskinrum bag det kreative udtryk, måske bedst illustreret ved de danskere, der er på vej til Cannes Lions-festivalen.

De skal nemlig booke et hotelværelse i Cannes, og nogle af bestillingerne foregår online.

Efter al sandsynlighed sker bestillingerne via en Google-søgning, og det ved rejsearrangørerne, flyselskaberne, prissammenligningstjenesterne og hotelkæderne godt.

Derfor kæmper de dagligt en blodig kamp i det efterhånden blodrøde ocean (Red Ocean) på blandt andet søgetermen ”hotel i cannes”. Det er typisk disse ”Top of Mind” søgeord, der konkurreres på i Google.

Her kommer nogle overvejelser, du bør tænke over:

Da Google AdWords virker som et online auktionshus, går prisen på de mest efterspurgte søgeord kun én vej: op, op, op…  Og takket være den mangeårige priskrig på disse ”No brainer” søgeord som fx ”hotel i cannes”, er det ikke længere helt så nemt at squeeze profit af sin Google AdWords kampagne på en søgeterm som ”hotel i cannes”.

Med mindre ens forretningsmodel er top trimmet, eller man har en lidt anden forretningsmodel end konkurrenterne, og derfor kan tillade sig at betale en høj klikpris på disse efterspurgte søgeord.

Men hvad med alle os andre? Alle os dødelige, der hverken har en stor pengepung eller top trimmet forretningsmodel ?

Vi må enten tage os til takke med en position 4-44 i Google, da vi jo ikke har råd til at konkurrere om a ligge helt i toppen)… eller vi må tænke kreativt… altså tænke ”Out of the box”…

Kort og godt, vi må tænke!

Vi må tage et skridt til siden, holde på vores pengepung, og forsøge at se, om der ikke findes en anden mulighed for at gøre sig synlig i Google overfor potentielle kunder til vores Cannes-rejse eller Cannes-hotel.

Vi bliver simpelthen nød til at droppe alle de nemme ”No brainers”, og i stedet for bruge vores hjerne, og lede efter Blue Oceans. Her er et eksempel på, hvordan man kunne gøre:

1) Du har brændt masser penge på søgetermen ”hotel i cannes”, og beslutter dig nu for at sætte kampagnen på pause. Med andre ord, du er kommet til den konklusion, at konkurrencen simpelthen er for stor på søgetermen ”hotel i cannes”.

2) Du bruger nu hjernen…

3) Du tænker, tænker, tænker…

4) Du tænker på AIDA og forbrugeradfærd, og alt det gode du lærte på cand. merc studiet, som du færdiggjorde i 90’erne.

5) Du tænker på Blue Ocean Strategy.

6) Du opretter et Excel-ark, og går nu i gang med at researche. Du researcher, hvilke gode grunde der er i løbet af året til at rejse til Cannes. Langsomt fyldes Excel arket, for der er nemlig mange gode grunde til at rejse til Cannes.

7) Blandt andet finder du ud af, at der den 15-21 juni 2014 er festival, der hedder Cannes Lion.

8) Du opstiller nu en hypotese: ”Hvis man vil til Cannes, og dermed ender med at bestille både fly og hotel, fordi man skal til Cannes Lion, er der en vis chance for, at man på et tidspunkt i løbet af februar, marts, april, maj eller de to første uger af juni, går ind på Google, og søger på søgetermen ”cannes lion”.

8,5) Du lider et kort øjeblik af storhedsvanvid (eller dovenskab), og tjekker lige endnu engang ”hotel i cannes”. Til din fortvivlelse konstaterer du endnu en gang, at konkurrencen ikke er blevet mindre på de 30 minutter, der er gået, siden du sidst tjekkede ”hotel i cannes”. Der er stadig cirka 117 andre som konkurrerer på denne søgeterm. Du dropper derfor tanken igen.

9) Du arbejder videre med din hypotese. Du tjekker nu Google på søgetermen ”cannes lion”…

10) Til din store overraskelse er du Palle Alene i Verden!!!

11) Du kan ikke tro dit store held!!!

12) Du har fundet et potentielt Blue Ocean i Google. Nemlig søgetermen ”cannes lion”, hvor der ikke er en eneste anden annoncør at konkurrere med.

13) Du skynder dig at åbne din Google AdWords konto, og gør nu følgende i AdWords:

14) Opretter en kampagne i Google AdWords, som hedder noget i stil med ”Cannes”.

15) Opret en annoncegruppe i AdWords, som hedder noget i stil med ”Cannes Lion”.

16) Skriv en annoncetekst (du har sikkert prøvet det tusind gange før, så du ved godt, at du skal optimere annonceteksten mod søgeordet – i dette tilfælde ”Cannes Lion”).

17) Du vælger søgeordene ”cannes lion”, [cannes lion] samt +cannes +lion.

18) Hvis du er rigtig fræk, husker du også at oprette en remarketing kampagne, så dine annoncer også vises for dine potentielle kunder på Display netværket.

18,5) Din ”Cannes Lion”-AdWords kampagne gør dig mega rig!!! (måske).

19) Din ”Cannes Lion”-AdWords kampagne skaffer dig hvert år 1-2 konverteringer med en pris per konvertering på den rigtige side af, hvad der økonomisk giver mening for din forretning.

20) Din chef elsker dig. Du er stolt af dig selv, klapper dig selv på skulderen, og kan med god samvittighed nyde et dejligt papkrus cafe latte og drømme om sol og sommer i Cannes.

God tur til Cannes Lions-festivalen.

Thomas Jaskov er forfatter til bogen ”Godt i gang med Google AdWords”, og arbejder med (jeps, du gættede rigtigt) Google AdWords. Han har arbejdet med søgemaskinemarkedsføring siden 2006, og er fuldt certificeret i Google AdWords, Google Analytics og Microsoft Bing Ads. Thomas har været tilknyttet flere bureauer, og har haft ansvaret for nogle af Danmarks største og mest komplekse Google AdWords og Microsoft Bing Ads konti. Thomas har sin daglige gang hos Jaskov Consult.Han er født i 1977, og bor med sin kone og deres lille datter i København.

Kommentarer