Articles tabs

Courses tabs (CT)

custom add this

Digitale medier er fremtidens arena for bæredygtighed og ansvar

Hendes Majestæt påpegede i sin nytårstale, at nye teknologier har gjort vores samværsformer mere overfladiske. Men jeg tror, at 2019 bliver et stort år i ansvarlighedens tegn. Kunderne kræver det - og det digitale rum er med til at håndhæve og forstærke kravene.

I talen hed det, at vi i dag konstant er ”online”, lever i en ”se på mig” kultur, og at nye teknologier har gjort vores samværsformer mere upersonlige og overfladiske.

Kritikken er langtfra ny, og vi har hørt debatten før. Kan vores hjerner holde til at være koblet op 24/7, kan vi klare at se på flere selfies, og er den digitale transformation med til at fremme en verden med upålidelige, dataindsamlende SoMe-giganter og antisociale, uenige mennesker?

Den digitale transformations pubertetsalder 

Der er uden tvivl mange ting galt med verden. Vi ser da også, at de sociale medier bliver brugt i distraktionens og fremmedgørelsens tjeneste. Men det er jo altså ikke 90’erne og 00’ernes ironiske diskurs, der hersker inden for f.eks. underholdning, debat og markedsføring i disse tider. Folk har ikke umiddelbart lyst til at ironi-grine problemerne væk – de fleste bekymrer sig rent faktisk om verdens problemer.

Så lad os lytte til Dronningen – og samtidig være optimistiske og fokusere på, hvordan vi udnytter hele det positive digitale potentiale. Potentialet til hurtigt og let at gøre os klogere, bryde vægge ned, binde mennesker sammen og udfordre etablerede hierarkier.

Generationen af børn, der er vokset op med digitale medier hele deres liv, er nu ved at blive voksne, selvrefleksive og kritiske. Man kan sige, at vi nok snart er forbi den digitale transformations pubertetsalder, og at vi formentligt vil begynde at se nye tendenser på de sociale medier i takt med, at nutidens ungdom bliver mere og mere toneangivende inden for medier, erhverv og kommunikation – på både afsender- og modtagersiden. Det er med dem som frontløbere og fremtiden, at jeg forholder mig optimistisk.

Skepsis er en form for overgivelse

Uffe Jørgensen Odde, chefredaktør ved Markedsføring, skriver i sin nytårstale, at han ikke tror på, at tilliden til erhvervslivet eller politikerne bliver genoprettet i 2019 i nogen nævneværdig grad.

Jeg har det faktisk nærmest modsat – i hvert fald i forhold til erhvervslivet. Danske Bank og bonusfyrsterne ved jeg ikke med. Men generelt set tror jeg, at 2019 bliver et stort år i ansvarlighedens tegn. Hvorfor? Fordi det er nødvendigt. Kunderne kræver det – det digitale rum er med til at håndhæve, perspektivere og forstærke kravene. Og det ved virksomhederne. Så de må levere. Og vi må derfor ikke bare overgive os til magtesløsheden og ”mine plasticsugerør gør jo hverken fra eller til”-tankegangen, for så er slaget tabt på forhånd.

Vi ser heldigvis bæredygtige agendaer og investeringer på mange områder i mange sektorer – og også ovre i vores lille marketing-land ser vi tegnene. Se f.eks. bare på antallet af formålsdrevne kampagner med fokus på bæredygtighed, miljøet, ligestilling, uretfærdighed, digital adfærd, bedre arbejds- og levevilkår, osv.

Jovist, der er da masser af ”se på mig” over de formålsdrevne kampagner. Men det er nu engang udtryk for, at erhvervslivet i stigende grad ønsker at tage ansvar, velvidende at de også skal være meget opmærksomme på at sætte handling bag deres ord.

Nogle spår i øvrigt, at der må komme nye trends i kølvandet på de mange formålsdrevne kampagner, der har været de sidste 2-3 år, men jeg tror snarere, at vi i 2019 og årene efter blot vil se den formålsdrevne tilgang blive redefineret, udvidet og eksperimenteret med. Succesen af ”purpose” og stigningen i erhvervslivsansvar er nemlig tæt knyttet an til moderne digital adfærd, og vi går en tid i møde, hvor brugere af sociale medier kun bliver mere aktive, og hvor endnu større procentdele af det kommercielle indhold i vores feeds søger at engagere os gennem samfundsmæssig relevans.

Når jeg kigger på mit feed eller snakker med studerende, purunge kolleger mv. er det tydeligt at fornemme, at unge folk faktisk tager stormskridt imod mere lighed og en voksende accept af f.eks. forskellige kønsidentiteter, og at de i høj grad går op i miljø og bæredygtighed. Og de handler på tingene. Den største marketingudfordring i 2019 bliver derfor ikke at finde ud af ”det nye sort”, men snarere at sikre, at der er handling bag formålsordene.

Om det er en seriøs kampagne, en rørende film, eller et sjovt AR-spil, så reagerer vi meget stærkt, når muligheden opstår for socialt samspil, og når vejen til en bedre, bæredygtig fremtid vises til os.

Jeg tror på 2019!

Det er fristende at være skeptisk. Det er så nemt. Jeg er selv begyndt at kunne mærke mit bedømmende blik på folk, der ikke kan styre deres mobiltelefon. Især folk der har små børn omkring sig. Det er lidt som en form for digital rygning.

Men det til trods vælger jeg at tro på 2019. Jeg tror på, at vi bliver klogere, og at verden vil os det godt. Vi kommer aldrig tilbage til en ”offline” tid – det skal vi heller ikke – så lad os i stedet pulje kræfterne på at retningssætte den digitale transformation optimalt og gøre vores digitale fremtid til en sund og bæredygtig en af slagsen.

Ronni Madsen har igennem 15 år arbejdet med kommunikation, film og digitale medier og er i dag Vice President hos M2 Film. Han er uddannet fra medievidenskab, erklæret fagnørd, underviser i kreativ og strategisk kommunikation på Aarhus Universitet - og tænker på kommunikation i de fleste af døgnets vågne timer. På bloggen skriver han om content marketing, reklame og digital distribution.

Kommentarer