Articles tabs

Courses tabs (CT)

custom add this

Videomarkedsføring er lettere end du tror

Video har været på manges læber de seneste 3-4 år. Content har længe været populært, men især video er begyndt at være vejen frem. Og det kan virke uoverskueligt, hvis du ikke har arbejdet med det før. Men det er faktisk lettere end du tror. 

Hvad skal du bruge?

I dag kan de fleste smartphones skyde videoer af god kvalitet. Vi har i forvejen et par stykker i afdelingen, der har en iPhone X. Så dem bruger vi til at skyde videoerne. Her kan man lave det i høj kvalitet f.eks. 1080p. Det er mere end rigeligt til web. Så har vi købt en gimbal (stabilizer). Den sørger for et dejligt glidende billede ved at holde iPhonen stille trods bevægelser og ryk. Vi har en ZHIYUN Smooth 4, som koster ca. 800 kr. Til lyd har vi "bare" brugt en mikrofon (brug evt. høretelefoner), som vi har puttet i en anden iPhone og ned i lommen på speakeren. Så skal lyden bare samles bagefter. Det er jo til at overkomme. Sidst har vi brugt et videoredigeringsprogram. Vi har adgang til Adobe Premiere Pro, men iMovie eller en af de mange Apps kan også gøre det. 

Så er du ellers klar til at skyde lidt video. 

Hvordan skyder du en hurtig video

I starten brugte vi lang tid på at få masser af materiale med hjem. "Det er jo vigtigt at kunne vælge mellem nogle forskellige klip". Problemet med dette er bare, at du så bliver tvunget til at vælge mellem disse mange klip, når du sidder i videoredigeringen. Så sørg i stedet for at have færre klip, der er bedre. Slet gerne undervejs, hvis der bliver sagt noget sludder. Så kommer du hjem med det rette. Tænk samtidig over inden I tager ud, hvilke klip, der er behov for. I eksemplet nedenfor, der havde vi behov for en intro, lidt indefra bilen og noget, hvor Peter går rundt om bilen.

Eksempler og tidsforbrug

For at bevise, at det ikke behøver at tage lang tid, så har jeg her nogle eksempler, som vi har lavet hos Nordania Leasing. 

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/-n-MrJM7uP0" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>

Her lancerer vi en ny bil i vores korttidskoncept NordaniaONE. Videoen er optaget på cirka 30 min. Dertil har jeg brugt 2-3 timer på at redigere, sætte grafik på og tekster. Så maks 4 timers koncentreret arbejde, og så har du en video klar til hjemmeside, nyhedsbrev eller sociale medier. 

 

Jeff har arbejdet med digital marketing og sociale medier siden 2010, og har blandt andet været hos Trendsales, Just-Eat og Billy's Billing. Med et stort hjerte for nytænkning inden for digital markedsføring, så vil Jeff bringe spændende kampagner og gode råd på området.

Fakta

Videoproduktion behøver ikke tage mere end 3-4 timer

Kommentarer