Ansøgningsfrist: løbende og senest 06-02-2021

Er du den nye barselsvikar til vores Insights & Analytics team?

– Styrk dine analytiske kompetencer

Havas søger en barselsvikar til vores Insights & Analytics team. Er du nysgerrig på målgrupper og forbrugeradfærd, og vil du være med til at eksekvere analyseprojekter for nogle af Nordens største annoncører? Så er det måske dig, vi leder efter til at tage over, mens vores faste Insights Manager er på barsel.

I Havas er vi ca. 60 medarbejdere, der sidder i et lyst og åbent kontor på Christianshavn, og du vil opleve en flad organisation uden siloer, hvor vi lægger vægt på hastighed og forandringsvillighed, og hvor der på alle måder er kort fra tanke til handling.

Stærkt team og mange muligheder

Du vil blive en del af Insights & Analytics teamet, som er ansvarlig for udarbejdelse og eksekvering af diverse analyseprojekter på tværs af alle vores kunder. Du vil derfor komme til at arbejde med analyseprojekter fra a-z lige fra scoping og salg af analyseprojekter til analyse, udarbejdelse af præsentationer og endelig rapportering for kunden. Hvis du er den rette person, kan vi tilbyde et fuldtids-barselsvikariat, hvor du virkelig kan få lov til at anvende dine færdigheder og arbejde med mange aspekter inden for research.

Vi tror, at du vil trives og lykkes i dette job, hvis du …

• er analytisk stærk, struktureret og trives med rigtig mange bolde i luften

• er virkelig skarp med tal og Excel

• er fokuseret og kan lide at fordybe dig i tal

• er ansvarsbevidst og klar til at yde en ekstra indsats

• har en passion for analyse og forbrugeradfærd

• har gennemført en relevant længerevarende uddannelse og/eller relevant erhvervserfaring

• er initiativrig og ser muligheder snarere end begrænsninger

• trives i et dynamisk miljø

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med Indeks Danmark, Excel og PowerPoint.

Tiltrædelse snarest
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller bare gerne vil have en snak om det, er du velkommen til at kontakte Head of Insights & Analytics, Manja Stærk, på manja.staerk@havas.com. Ansøgning og CV bedes du sende til blivendel@havas.com. Skriv venligst ”Insights & Analytics Barselsvikar” i emnefeltet. Vi ser frem til at høre fra dig.