Ansøgningsfrist 14.01.2022

Brand Manager til McDonald’s i Danmark (barselsvikariat 1,5 år)

McDonald’s i Danmark søger en dygtig og resultatorienteret Brand Manager til et barselsvikariat (varighed 1,5 år). Det primære fokus vil være McCafé, herunder etablering og udvikling af baristakaffe i alle vores restauranter. Vi søger altså en kollega, der har lysten og evnerne til at gøre en forskel for et af verdens stærkeste consumer brands.

Om stillingen

Du vil i det daglige referere til vores Marketing Manager, hvor du har det fulde ATL & BTL ansvar for udvikling og optimering af marketing mixet i henhold til de rammer, der er gældende for McDonald’s konceptet og den fastlagte strategi.

Du vil bl.a. blive ansvarlig for:

  • Udvikling og introduktion af nye produkter på menuen i samarbejde med interne og eksterne stakeholders
  • Produkt- og konceptansvar for McCafé (kaffe og kageportefølje), Morgenmad og Indulgence portefølje (Is, Milkshake og Frappé)
  • Udvikling af indsigtsbaserede briefs og kampagneplaner både til internt brug og til eksterne bureaupartnere
  • Daglig kontakt til reklame- og mediebureauer i forbindelse med kreativ udvikling & medieplaner
  • Koordinering af marketingindsatser, markedsanalyse og rapportering.
  • Kontakt og koordinering med restauranter og franchisetagere

Er du den rette til jobbet?

Det er væsentligt, at du finder det naturligt at strukturere og planlægge samt at du forstår vigtigheden af altid at overholde aftalte deadlines. Som Brand Manager skal du besidde en stærk kommerciel forståelse, en flair for at udvikle forbrugerrelevante innovationer samt en stor interesse i at udvikle og følge de dertil hørende marketingindsatser ift. fastlagte KPI’er. Du er resultatorienteret og derfor også vant til at arbejde med datadreven marketing, løbende evaluering og optimering af indsatser.

Vi forestiller os, at du:

  • som minimum har en Cand. Merc. eller lignende uddannelse inden for marketing/kommunikation og har min 5 års FMCG erfaring med brand management og projektledelse.
  • ønskeligt har erfaring fra eller har samarbejdet med et reklamebureau og ved, hvordan du strukturerer og får det bedste ud af et bureausamarbejde.
  • har stærke kompetencer inden for udvikling og eksekvering af ATL og BTL kommunikation
  • er strategisk tænkende med en stærk forståelse for og med dokumenterede resultater inden for FMCG kampagneudvikling
  • er en ’hands-on’ person, der får tingene til at ske
  • kan se dig selv i en international og dynamisk virksomhed og kultur, som kræver, at du har et højt energiniveau og drive med en positiv afsmittende effekt.
  • er målrettet, detaljeorienteret og struktureret med særdeles gode mundtlige og skriftlige præsentationsevner samt kreativ forståelse.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi lægger vægt på at have en udfordrende og anerkendende arbejdsplads, hvor der også er plads til at have det sjovt. Du spiller sammen med dygtige og hjælpsomme kollegaer, og samtidig vil du opleve en fleksibel arbejdsplads, hvor der er fokus på at få arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed.

Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Camilla Gregers på camilla.gregers@dk.mcd.com. Deadline for ansøgning er senest d. 14. januar 2022 og vi afholder løbende samtaler i processen. Tiltrædelse: snarest muligt.

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 92 McDonald’s restauranter i Danmark, der ejes af selvstændige franchisetagere. McDonald’s Danmark beskæftiger flere end 6.000 medarbejdere og har over 200.000 daglige gæster.

Følg McDonald’s på Facebook og find flere fakta om McDonald’s Danmark her.