Ansøgningsfrist: 10. maj 2021

Kreativ og detaljeorienteret Campaign Manager søges til datadrevet restaurationskoncern med digitalt fokus

Evner du at lede samt strukturere kreative og analytiske kræfter?

Vil du stå i spidsen for markedsføring af mad- og restaurantoplevelser af høj kvalitet? Evner du at kombinere kreative kræfter med analytisk adfærd? Er du proaktiv og resultatorienteret og ser du dig selv som praktiker frem for teoretiker? Så er du den helt rette for DiningSix.

DiningSix udvikler og driver en lang række restaurantkoncepter og har på meget kort tid fordoblet sin portefølje af restauranter. Derfor søger vi nu ekstra ressourcer til et allerede stærkt team og setup. Du bliver én af frontløberne i vores marketingafdeling, der sammen med de øvrige administrative afdelinger supporterer i alt 20+ restauranter fordelt i Danmark og Oslo.

Ansvar og arbejdsopgaver

Som Campaign Manager refererer du direkte til virksomhedens direktør med base på vores kontor i København. Du bliver frontløber DiningSix’s marketingkampagner på tværs af samtlige af koncernens brands, herunder ansvarlig for udvikling, planlægning og eksekvering af digitale kampagner. Du vil således have en ledende rolle i vores marketingafdeling, hvor du formår at sætte dine kollegaer op til succes samtidig med, at du selv nyder at være ”hands-on” ved at forfatte kreativt indhold samt kampagneudvikle.

Profil & karakteristika

Den efterspurgte profil er en udpræget holdspiller og besidder et positivt sind samt konstruktive samarbejdsevner. Endvidere, trives vores nye kollega i en travl hverdag, hvor selvstændig, proaktiv og resultatorienteret adfærd hyldes. Profilen rummer både kreative og analytiske evner og formår at strukturere disse, så de kommer bedst muligt i spil. Profilen vægter praktik frem for teori og evner at ”få tingene til at ske”. Sidst men ikke mindst er profilen med på beatet indenfor den digitale udvikling ved bl.a. at holde sig opdateret på trends på diverse digitale platforme.

  • Du har erfaring med at producere content samt med koordinere og eksekvere kampagner på særligt digitale medier
  • Din baggrund indeholder praktisk erfaring som enten Grafiker/AD’er eller som Paid Media Specialist
  • Du har relevant erhvervserfaring fra f.eks. medie-, reklamebureau eller tilsvarende rolle i en større multibrand-virksomhed er en fordel
  • Du har et bredt kendskab til diverse marketingsystemer og IT-værktøjer
  • Du er særdeles velformuleret i såvel skrift som tale (dansk+engelsk), mestrer professionel kommunikation og har erfaring med at arbejde med segmentbestemt datadrevet 1:1 kommunikation. Hvis du også mestrer norsk er dette en fordel.

Vi tilbyder

En spændende og lærerig fuldtidsstilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer i et uformelt og åbent arbejdsmiljø. Derudover er der mulighed for fleksible arbejdstider. Du vil komme til at arbejde på vores kontor i København tæt på Rådhuspladsen, men der også mulighed for arbejdsplads hjemme eller andre steder til tider.

Er du den rette til jobbet?

Lyder det som et job for dig, så send din ansøgning og dit CV til Direktør Morten Pedersen på mailadressen mp@diningsix.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte Morten Pedersen. Læs mere om DinningSix her.

Ansøgningsfrist: 10. maj 2021.
Vi afholder løbende jobsamtaler og ansætter, når den rette profil er fundet. 

Vi glæder os til at høre fra dig!