Ansøgningsfrist : 31.07.2022

Ambitiøs Client Manager med forståelse for digital markedsføring

Jobbeskrivelse

Kan du sælge og rådgive potentielle kunder om vores services? Og brænder du for at skaffe nye kunder, som vi kan vækste gennem annoncering på Facebook, Instagram, Pinterest, TikTok, LinkedIn, contentproduktion (tekst, grafik og video) samt rådgivning og workshops?

Så kan du meget vel være CPC Socials nye Client Manager, der skal vækste os gennem rådgivende salg.

CPC Social er et af Danmarks dygtigste SoMe marketingbureauer, og vi rådgiver og annoncerer blandt andre for Rådet for Sikker Trafik, Nordea-fonden, Eva Solo, FDM, Jane Kønig, Tuborgfondet, Zleep Hotels, Kolding Storcenter, m.fl. 

Arbejdsopgaver

Som Client Manager hos CPC Social kan du forvente arbejdsopgaver, som omfatter:

  • Opsøgende salg
  • Rådgive eksisterende og potentielle kunder om kanalvalg 
  • Udarbejdelse af tilbud og varetage forhandlinger og dialog
  • Pleje kunderelationer og vækste vores eksisterende kunder
  • Være med til at udvikle nye services og tiltag, der styrker CPC Social

Vores forventninger til dig

  • Du er initiativrig, målrettet og ansvarsbevidst
  • Du brænder for rådgivning og salg
  • Du har en god forståelse for digital markedsføring
  • Du elsker dialog og forstår at lytte
  • Du er velartikuleret i skrift og tale

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job med stort ansvar, og du bliver en vigtig kollega ift. vores fremadrettede vækst. 

Du har rig mulighed for at påvirke din egen hverdag, og der er ikke langt fra tanke til handling. Selvom vi stræber efter højest mulige faglige niveau og drives af fælles succes, så er tonen uformel og stilen afslappet.

Vi arbejder hjemme op til 3 dage om ugen efter behov. 

Vi går ikke op i, hvornår du møder, eller hvornår du forlader kontoret. Til gengæld går vi op i, at du er ambitiøs og engageret både i forhold til dine arbejdsopgaver, kunder, dine kolleger og CPC Social som arbejdsplads.

Det er vigtigt for os, at du som medarbejder ikke har flere opgaver, end du kan nå at håndtere inden for almindelig arbejdstid.

Vi går kl. 14 om fredagen, fordi det er herligt med en lang weekend.

Din lønpakke består af fast løn samt attraktiv bonusordning. 

Jobstart efter aftale.

Hvis du synes, at din profil matcher vores ønsker, så skriv til Christian Strandberg på cs@cpcsocial.dk senest den 31. juli og fortæl, hvorfor det netop er dig, der skal med på holdet.

Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe på 26301496.