Ansøgningsfrist: 20.06.2023

OMD søger en Client Manager


Har du erfaring inden for mediebranchen? Vil du være med til at styrke nogle af landets mest attraktive brands gennem markedsføring og tilstedeværelse i medierne? OMD søger lige nu en dygtig Client Manager til en spændende kundeportefølje.


Om jobbet.


Som Client Manager indgår du i et team af marketing- og mediarådgivere, der servicerer annoncører i et af OMDs kundeteams. Sammen med dine kollegaer i Account-teamet vil du være annoncørernes primære kontaktpunkt i bureauet. Dialogen med annoncøren er af afgørende betydning, og du skal kunne trække på faglig viden og erfaringer i udarbejdelsen og præsentationen af disse.
Dine typiske arbejdsopgaver vil bl.a. være:


At udfordre og proaktivt drive annoncøren (selvstændigt eller i samarbejde med en Client Director) ud fra ambitiøse målsætninger, herunder have selvstændig dialog med annoncøren om strategiske overvejelser.
At udarbejde velbegrundede og -argumenterende mediestrategier og medieplaner, som bidrager til løsning af annoncørens kommunikationsmæssige udfordringer. At sikre at projektledelsen forbundet med eksekveringen, herunder koordinering af dialog og møder med annoncører og dennes bureauer, bliver gennemført af kundeteamet.
At udarbejde og gennemføre detaljeret brief til kompetenceenhed, der er afstemt med annoncøren og indeholder alle nødvendige informationer. At bidrage til at konvertere kundebehov til forretning for OMD igennem indsalg af koncernens ydelser

Om dig


Som Client Manager i OMD har du en udadvendt rolle, hvor du bidrager med din faglige ekspertise, både internt og eksternt. Det er afgørende, at du brænder for kontakten med annoncørerne, da du er bureauets ansigt udadtil. Du skal desuden være i stand til at videreformidle viden, da du kommer til at få ansvar for oplæring af trainees og praktikanter.
I rollen som Client Manager forestiller vi os, at du:

⦁ Er udadvendt og tillidsvækkende samt kan præsentere idéer levende og troværdigt
⦁ Er analytisk, har respekt for detaljer og kan bevare overblikket i travle situationer
⦁ Er ambitiøs både på egne og dine kunders vegne
⦁ Er social og anser dit job som en god mulighed for at skabe nye relationer
⦁ Har minimum 3 års erfaring inden for bureaubranchen

Vi tilbyder

Hvis du gerne vil være med til at levere branchens bedste rådgivning og arbejde tæt sammen med nogle af de dygtigste faglige specialister inden for branchen, så kan vi love at:

Du bliver en del af en ung og dynamisk virksomhed med mange sociale arrangementer (fredagsbarer, interne sportsklubber, årlige virksomhedsfester mv.) Du kommer til at arbejde med spændende marketingsstrategier sammen med nogle af de største danske annoncører. Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø med fokus på din udvikling, hvor du gennem et tæt samarbejde med mange dygtige kollegaer vil blive udfordret dagligt.
Vil du være med?


Hvis du kan se dig selv i stillingen, glæder vi os til at høre fra dig hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende, og forbeholder os retten til at tage opslaget ned inden fristen er udløbet. Ved spøgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til Tine Kjærgaard på tine.kjaergaard@omd.com

Omnicom Media Group er en del af et hastigt voksende internationalt netværk, der rådgiver virksomheder om blandt andet digitale forretningsstrategier, markedsføring, media, markedsanalyse og effektmålinger. I Danmark tæller vi over 200 af mediabranchens dygtigste medarbejdere, og du bliver en del af en entreprenant og meget fagligt drevet organisation med en udpræget vinderkultur og store ambitioner. Du bliver kollega i en særdeles dynamisk og succesfuld virksomhed i en branche, som er i rivende udvikling.