Ansøgningsfrist: Løbende

Trives du med at skabe content sammen med faglige kolleger og udarbejde den bedste plan for at nå kunderne bedst muligt? Kan du koordinere såvel små som store projekter, og kan du lide at kommunikere internt og eksternt på en spændende og fængende måde? Så kan jobbet som marketingkoordinator med fokus på digitalt content hos Vilomix måske være noget for dig.

Du bliver en del af én af de største landbrugskoncerner i Danmark med rig mulighed for udvikling fagligt og personligt. Landbrugsbranchen er i disse år i rivende transformation med stor politisk bevågenhed og ikke mindst fokus på bæredygtighed og digitale løsninger til landmanden.

I jobbet vil du få en stor kontaktflade med både danske og internationale kolleger omkring marketingaktiviteter.

Du vil indgå i et marketingteam med fire andre dedikerede kolleger i marketing i Special Feed-divisionen i Danish Agro. Dine primære arbejdsopgaver vil foregå for Vilomix i Lime, Syddjurs – men du vil indgå i et marketing team, der løser marketingopgaver på tværs i Special Feed-divisionen.

Opgaver og ansvarsområder:

  • Planlægning og eksekvering af digital strategi for primært nyhedsbreve og SoMe
  • Udarbejdelse af content til websites, nyhedsbreve, SoMe opslag, o.lign.
  • Udvikle og drifte indhold til websites (Dynamic Web Rapido)
  • Effektmåling: Indsamling og analyse af marketingdata via Google Analytics og MailChimp
  • Udarbejdelse af brief og kontakt til reklamebureau og andre leverandører
  • Vedligeholdelse af intranet (intern kommunikation via SharePoint)
  • Ansvarlig for merchandise
  • Ansvarlig for messer og events
  • Forefaldende, administrative marketingopgaver

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet inden for kommunikation/markedsføring på bachelor- eller kandidatniveau
  • Har min. 2-3 års erfaring med at drive og koordinere marketingprojekter i tæt relation med salg og faglige produktspecialister
  • Har stor forståelse for den digitale B2B-kunderejse og kan omsætte det til konkret content og egenhændigt opsætte nyhedsbreve, lave opslag på SoMe og udarbejde landing pages på websites
  • Har erfaring på brugerniveau i InDesign og Photoshop og selv står for grafisk opsætning til nyhedsbreve, SoMe og websites
  • Kan formulere dig fejlfrit på dansk og engelsk og er kvalitetsbevidst
  • Er god til at kommunikere og forstår at henvende dig til forskellige B2B-målgrupper
  • Har et godt overblik og kan jonglere mange bolde på én gang

Velkommen til Danish Agro Koncernen og Vilomix Gruppen

Danish Agro-koncernen består af mere end 100 selskaber i ind- og udland og er sat i verden for at skabe værdi for de landmænd, som ejer Danish Agro. Vilomix, Hatting Agro, Vilofarm, Vilovet og Trinol er selskaber, der alle ligger i Special Feed-divisionen af Danish Agro. Vilomix beskæftiger sig med produktion og salg af vitaminer og mineraler til landbrugsdyr. Hatting Agro producerer ornesæd til kunstig inseminering, mens Vilofarm leverer farm supply-produkter. Du bliver en del af Special Feed marketing-teamet og vil have primær arbejdsplads i Lime. Herfra drives primært Vilomix´marketing og kommunikationsindsats.

Interesseret?

Så send ansøgning og CV via knappen ”Søg jobbet online”. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning med det samme.

Hvis du har lyst til at vide mere, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte CMO, Special Feed Anne-Mette Warming Pedersen på mail: anpe@vilomix.dk eller mobil 61 22 30 96.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdssted:

Stillingen tager afsæt i Vilomix´ hovedkontor i Lime, Syddjurs – og gerne med en ugentlig arbejdsdag i Hobro.

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt. Vi vurderer indgående ansøgninger løbende og tager stillingsopslaget af, når vi har tilstrækkeligt med kandidater til stillingen.