Ansøgningsfrist: 27.09.23

Det Kongelige Teater søger strategisk tænkende, handlekraftig Content Planner til Brand & Marketingafdeling

Til Danmarks ubetinget største kultur-kommunikationsafdeling, søger vi en kreativ, strategisk tænkende og struktureret content planner, der kan bidrage til vores ambition om at udvikle og løfte kvaliteten af vores SoMe indhold og samtidig nå endnu flere danskere med vores kommunikation.
Vi søger en kollega, der forstår SoMe, både på et strategisk og operationelt niveau og ikke mindst har erfaring i at omsætte den forståelse til planlægning af konkret indholdsproduktion på tværs af Instagram, Facebook, LinkedIn og X.

Du vil i det daglige bidrage til at planlægge og eksekvere vores social media indsats og strategi, og din hovedopgave vil være at tilrettelægge og planlægge det indhold vi skal producere, for at komme i mål med vores ambitioner og vores strategi. Du vil have hovedansvaret for prioritering af produktionsindsatserne, herunder sikre et godt opgaveflow, at vi har de rette kolleger knyttet til opgaven, at processerne flyder og at alle stakeholders er informerede og bakker op om projekterne.  Du vil blive en del af et stærkt SoMe-team, der består af to SoMe editors, to VJ’s, en studentermedhjælper og en praktikant, der alle har specifikke ansvarsområder og kompetencer, men som tilsvarende alle er fokuserede på opgaveløsningen, og derfor bidrager og løfter på tværs, når det er det opgaven kræver.

Vi er en full-service kommunikationsafdeling, der ud over SoMe teamet tæller teams indenfor koncept & design, projektledelse, CRM, digital og PR, ligesom vi har et tæt samarbejde med de salgsorienterede afdelinger i huset. Du kommer til at indgå i en dagligdag med højt specialiserede, kompetente kolleger, med alt hvad det indebærer af inspirerende faglig sparring og udvikling.

Kunsten står centralt i alt vi gør. Vi favner hele Det Kongelige Teater, og formidler alle de forestillinger, arrangementer og aktiviteter, som sættes i søen på tværs af Skuespil, Ballet, Opera og vores mange partnerskaber. Så også her får du en stor, udviklende kontaktflade med dansere, instruktører, skuespillere, de kunstneriske chefer, sangere, koreografer og vores andre passionerede samarbejdspartnere.

Stillingen er fuld tid, 37 timer ugentligt.

Ved forespørgsler bedes du kontakte chef for Branding og Marketing, Jesper Mikkelsen på telefon 60162486 eller på mail: jemi@kglteater.dk

Dine kompetencer

  • Du er 100% ajour med udviklingen indenfor SoMe
  • Superbruger af sociale medier
  • Du har en klar ide om hvilke typer indhold der fungerer til hvilke kanaler
  • Du har erfaring med at planlægge og tilrettelægge indholdsproduktioner
  • Du har erfaring med at planlægge og styre kreative processer
  • Du arbejder grundigt, struktureret og selvstændigt
  • Du er handlekraftig og evner at ”få ting til at ske”
  • Du interesserer dig for at udvikle ideer, fortælle historier og har lyst til at være en aktiv del af produktionsapparatet
  • Du er let at begejstre og har nemt ved at skabe relationer
     

Stillingen refererer til Chef for brand, indhold og formidling – og du har til huse i Skuespilhuset


Sådan søger du:

Søg stillingerne ved at klikke på ’Ansøg via link’ nedenfor senest d. 27 september 2023, kl.12:00.

Alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk.