Ansøgningsfrist: 12-03-2021

Har du lyst til at være med til at skabe Danmarks bedste forening for alle medie-, salgs-, marketing-, reklame- og kommunikationsfolk? Og brænder du for marketing og salg – så er jobbet som Marketing Supporter i medlemsudvikling måske noget for dig.  

Om os 

Under overskrifterne ”Gør dig mere relevant” og ”Sammen om at blive bedre” arbejder vi hos Dansk Markedsføring hver dag på at udvikle den danske reklame- og marketingbranche. Dansk Markedsføring leverer nyheder, kurser, konferencer & netværk målrettet bureauer, medier og annoncører. Siden 1927 har foreningen været et objektivt og uafhængigt fagfælleskab, og været branchens talerør såvel indadtil som udadtil.  

Om jobbet

Ambitionerne for Dansk Markedsførings medlemsudvikling er høje, og vi søger derfor en dygtig og ambitiøs Marketing Supporter til en række alsidige opgaver.  

  • Generel markedsføring af foreningens medlemsfordele og services på sociale medier og gennem direkte og opsøgende kontakt (e-mail og telefon) 
  • Udarbejdelse af nyheder og materiale til sociale medier 
  • Researchopgaver der kan understøtte medlemsudviklingen 
  • Udvikle medlemskampagner og tiltag målrettet studerende  
  • Praktisk hjælp ved arrangementer og andre ad hoc-opgaver 

Du bliver en del af en forening med en uformel omgangstone, hvor høj faglighed, gensidig sparring og samarbejde er i højsædet. Du vil få rig mulighed for at videreudvikle dine kompetencer inden for marketing, salg og sociale medier og samtidigt opbygge et spændende netværk i branchen. Arbejdsopgaverne udføres i tæt samarbejde med de respektive afdelinger i Dansk Markedsføring.  

Den gennemsnitlige arbejdstid er ca. 15 timer om ugen, men med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder. Tiltrædelse er snarest muligt. 

Om dig 

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, og har gerne mindst to år tilbage.  

  • Du er en dreven kommunikator – både skriftligt og mundtligt 
  • Du har evner for og lyst til at arbejde med web, sociale medier & videoredigering 
  • Du har gode sociale egenskaber og et godt humør 
  • Du tænker kreativt, har gå-på-mod, er grundig, struktureret og tager initiativ 
  • Du er serviceminded og vil trives med at have direkte kontakt til vores medlemmer og samarbejdspartnere 

Ansøgning 

Vil du være med til at drive vigtige strategiske tiltag for Dansk Markedsføring og kickstarte din karriere inden for salg og marketing, så send din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 12. marts 2021. Samtaler finder sted umiddelbart efter fristens udløb.  

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Konferencechef Christian Grønning på tlf. 5120 3411 eller cg@markedsforing.dk 

Kontaktperson: Christian Grønning