Dansk Markedsføring søger en Client Manager der skal være med til at vækste vores medlemsbase markant. Som en naturlig del af salgsteamet, vil du også sælge Dansk Markedsførings øvrige mediepalette, men dit fokus vil være på salg af virksomhedsmedlemskaber. Du refererer til salgschef Jeanette Jønsson.

Om os
Siden 1927 har Markedsføring været branchens klubhus med ca. 4.500 medlemmer – men potentielt er stort. Vi står bag mediet Markedsføring og foruden netværk, kurser og uddannelser arrangerer vi nogle af de største årlige marketingevents i Danmark, som f.eks. Digital Copenhagen, Årets Rambuk, Danish Digital Award, og Årets CMO & The M List.

Dansk Markedsføring skaber værdi baseret på en dyb faglighed, og vores mission er at medlemmerne ser foreningen som det centrale sted at netværke og udvikle sig.  Under overskrifterne ”Gør dig mere relevant” og ”Sammen om at blive bedre” arbejder vi hos Dansk Markedsføring hver dag på at udfordre alle, der arbejder med kommerciel udvikling.

Dine opgaver:

  • Som Client Manager står du for opsøgende salg til nye virksomhedsmedlemmer, og opsalg til eksisterende medlemmer ud fra en meget stærk pipeline.
  • Du vil typisk have kontakt til salgs- og marketingfolk, hr-chefer direktører og lignende.
  • Du ringer ud fra egen kundeportefølje, booker og afholder møder samt lukker salget.
  • Du bestrider både hunter og farmerdelen af salget, og vil hurtigt få et stort netværk inden for branchen gennem Dansk Markedsførings mange kurser, konferencer og events som også vil være en naturlig salgsindgang

Faglige kvalifikationer:

  • Du er en udpræget netværksperson – der trives med at være tæt på vores medlemmer og deres behov – og kan se muligheder for hvorledes medlemmerne kan styrke deres netværk og faglige udvikling gennem Dansk Markedsføring.
  • Du har solid erfaring inden for salg
  • Har du erfaring med mediebranchen vil det være en fordel, dog ikke et krav.
  • Du har en moden og kvalitetsbevidst tilgang til dit arbejde.
  • Du arbejder målrettet og er typen, der møder op med et smil hver morgen.
  • Du motiveres af udvikling og af at opnå gode resultater.
  • Du er sulten, ambitiøs og vedholdende!
  • Du kan matche beslutningstagere, fagligt såvel som socialt.
  • Du er vant til at arbejde med IT-værktøjer og behersker Office pakken.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en dynamisk virksomhed med inspirerende kolleger, stærke relationer og gode udviklingsmuligheder
  • En virksomhed hvor der er højt til loftet, og hvor idéer bliver til virkelighed
  • Gode muligheder for at udvide dit faglige og sociale netværk
  • Løn efter kvalifikationer

Arbejdssted
Dansk Markedsføring, Ndr. Fasanvej 113-115, 2000 Frederiksberg

Interesseret?
Er du den vi leder efter, så send en motiveret ansøgning samt CV til jj@markedsforing.dk senest 21 juni 2021.

Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte salgschef Jeanette Jønsson på jj@markedsforing.dk eller ringe på tlf. 3141 3990.