Dansk Markedsføring søger en kursus & konferencechef der sammen med sit team er ansvarlig for vores portefølje af kurser, uddannelser og konferencer. Missionen er klar – du skal hjælpe vores medlemmer til at blive dygtigere, og skabe vækst i deres virksomheder – og sikre at flere potentielle medlemmer kigger vores vej når der skal ske faglig opkvalificering.

Din opgave bliver at forankre foreningens position som den foretrukne kompetencepartner for alle der arbejder med kommerciel udvikling. Hovedformålet med dine projekter, vil altid være at skabe mest mulig værdi for vores medlemmer og øvrige kunder. Du indtræder i ledergruppen og refererer til Direktør Thomas Wahl

Om os:
Dansk Markedsføring skaber værdi baseret på en dyb faglighed, og vores mission er at medlemmerne ser foreningen som det centrale sted at netværke og udvikle sig.  Under overskrifterne ”Gør dig mere relevant” og ”Sammen om at blive bedre” arbejder vi hos Dansk Markedsføring hver dag på at udfordre alle, der arbejder med kommerciel udvikling.

Siden 1927 har Markedsføring været branchens klubhus med ca. 4.500 medlemmer. Vi står bag mediet Markedsføring og foruden netværk, kurser og uddannelser arrangerer vi nogle af de største årlige marketingevents i Danmark, som f.eks. Digital Copenhagen, Årets Rambuk, Danish Digital Award, og Årets CMO & The M List

Dine opgaver:

  • Strategisk udvikling af Dansk Markedsførings udbud af kurser, uddannelser og konferencer i samarbejde med projektleder og koordinator.
  • Konceptudvikling af nye kurser, konferencer og uddannelsesprodukter, der møder kundernes behov – i samarbejde med dit team
  • Ansvarlig for projektledelse og gennemførelse sammen med dit team.
  • Planlægning af markedsføring og kommunikation ift arrangementer i samarbejde med den øvrige organisation.
  • Bygge relationer til virksomheder og indlægsholdere.

Faglige kvalifikationer:

  • Du har en relevant videregående uddannelse for eksempel en cand. merc. el. lignende.
  • Du har muligvis relevant erfaring og kendskab til kursus- og konferencemarkedet – også gerne internationalt.
  • Du har bred erfaring med projektledelse fra idé til faktura.
  • Du er kreativ og sælgende af natur.
  • Du har kendskab og naturlig interesse for markedsføring.

Personlige kvalifikationer:

  • Du er nysgerrig og brænder for at arbejde med kommerciel kompetenceudvikling. 
  • Du har fingeren på pulsen ift. hvad målgruppen efterspørger af kompetenceudvikling.
  • Du har stærke analytiske evner, arbejder struktureret med et godt overblik kombineret med sans for detaljen.
  • Du er typen der udfordrer det eksisterende, innoverer og skaber nye muligheder for forretning.
  • Du trives med et højt tempo og er i stand til at have mange bolde i luften i en travl hverdag.
  • Du er udadvendt med et stort drive, er imødekommende med gode samarbejdsevner.
  • Du har talegaverne i orden, og er en sikker pennefører.
  • Du har et godt humør.
  • Du er handlings- og resultatorienteret.
  • Du er ikke bange for at gå forrest og vise vejen.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en dynamisk virksomhed med inspirerende kolleger, stærke relationer og gode udviklingsmuligheder.
  • En virksomhed hvor der er højt til loftet, og hvor idéer bliver til virkelighed.
  • Gode muligheder for at udvide dit faglige og sociale netværk.
  • Løn efter kvalifikationer.

Arbejdssted
Dansk Markedsføring, Ndr. Fasanvej 113-115, 2000 Frederiksberg.

Interesseret?
Er du den vi leder efter, så send en motiveret ansøgning samt CV til tw@markedsforing.dk senest 21 juni 2021.

Vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe på Adm. direktør Thomas Wahl på 2255 7244