Ansøgningsfrist : 29.05.2022

Data Analyst & Insights Manager til nøglerolle i Telmore 

Vi søger lige nu en Data Analyst & Insights Manager til vores Campaign & Performance Marketing og Digital Sales teams.

Vi søger en dygtig og erfaren Data Analyst & Insights Manager med erfaring inden for dataindsamling, visualisering og indsigtsformidling, og har dokumenteret erfaring inden for konverteringsoptimering – evt. som CRO ansvarlig i et E-commerce team.

Som Data Analyst & Insights Manager vil du være ansvarlig for at sikre Telmores digitale datagrundlag inden for personaliserede oplevelser på telmore.dk og digitale marketing touchpoints. Du vil trives i denne rolle, hvis du ønsker ansvar og betydelig indflydelse på vores digitale performance i Telmore. Du kan lide alsidighed, både i opgaver men også socialt. Du kan lide at fordybe dig, men du vil også gerne være blandt glade, motiverede og udadvendte kolleger samt samarbejdspartnere. 

Stillingen
Som Telmores nye Data Analyst & Insights Manager vil du spille en central rolle i at udvikle og vedligeholde vores dataarkitektur, i tæt samarbejde med vores BI-udviklere, og du vil fungere som ekspert indenfor dataanalyse, datavisualisering samt data og indsigtsformidling i vores Digital Sales Team samt Campaign & Performance Marketing team.

Du bliver ansvarlig for at administrere og sikre Telmores digitale datagrundlag gennem orkestrering og aktivering af købsflows og kundeoplevelser på telmore.dk og i digitale marketing touchpoints.

I stillingen vil du:
– Være systemejer af Adobe Experience Platform, hvor du dit forudgående AEP kendskab og erfaring vil forstærke Telmores Marketing- og Analytics-team. Du får implementeringsansvar for udrulningen af AEP og vil fungere som Telmores projektrepræsentant i tværorganisatorisk arbejdsgruppe der går på tværs af flere brands i Nuuday.
– Oprette datamiljøer og/eller datasæt til at understøtte en bred vifte af databrugere, herunder, men ikke begrænset til, Data Scientists, BI-udviklere, E-commerce team, mv.
– Udarbejdelse af datagrundlag og levering af indsigter af KPI’er på tværs af online salg, selvbetjeningsløsninger og digitale kunde- og marketing touchpoints.
– Assistere med personalisering til at forbedre kundetilfredshed, digital salgskonvertering, marketingresultater mm.
– Konstruere A/B-tests og håndtere tag management (via AEP).
– Være ansvarlig for at analysere og rapportere på kampagne- og online sales performance.
– Have tæt samarbejde og sparring med ledelsen i Telmore.
– Arbejde med mange forskellige facetter af indsiger – alt fra salgsforecast og retention optimering til indsigter på den digitale kundeoplevelse.
– Løbende optimere af arbejdsgange, og levere indsigter både i faste skæringer og ad hoc baseret.
– Få mulighed for at sætte tydeligt præg på Telmores udvikling via dine leverancer og indsigter.

Du bliver en del af Telmores Marketing & Digital Sales teams, der består af ca. 20 kollegaer med forskellige kompetencer, hvilket betyder, at teamet kan rykke sig hurtigt fra tanke til handling. Du vil samarbejde med erfarne udviklere for at implementere og validere løsninger og tjenester, og du vil referere direkte til deres CMO i Telmore.

Din profil
Den ideelle kandidat har erfaring med AEP, og har arbejdet meget med datakilder og har forståelse for, hvordan de kan aktiveres kommercielt.

Du kommer med relevant uddannelse og mindst 3-4 års erhvervserfaring inden for webanalyse, dataarkitektur, dataindsamling, og dataaktivering. Ydermere har du grundig erfaring med Adobe Analytics, Adobe Experience Platform og dataflows for både analytiske værktøjer samt marketing tags, samtidig med at du har god erfaring med opsætning og validering af A/B test.

Du er metodisk tænkende, datadrevet og får dit daglige kick af arbejdet med tal. Du er analytisk stærk og god til at omsætte data til informative rapporter og har praktisk erfaring med on-site optimeringsværktøjer.

Personligt er du detaljeorienteret og trives i et analytisk og digitalt miljø, og du forstår at strukturere data og hvordan du får adgang til data. Du brænder for det digitale og stræber efter kontinuerlig faglig udvikling. Ydermere er du et empatisk teamplayer, har god energi og gode kommunikationsevner. Du har erfaring med at håndtere projekter med mange interessenter, og du er struktureret.

Bemærk, vi inviterer løbende kandidater til samtale og stillingen kan derfor blive lukket før ansøgningsfristens udløb.