Ansøgningsfrist: 12. maj 2021

Vil du gøre en forskel for verdens flygtninge – og er du en skarp analytiker, der kan arbejde systematisk med data på tværs af digitale kontaktpunkter og sætte din viden i spil for dermed at optimere og udvikle DRC Dansk Flygtningehjælps kampagneindsatser i tæt samarbejde med vores Projektledere og Creative team, så er stillingen måske noget for dig.

Hvem er vi?

Du bliver ansat i Dansk Flygtningehjælps kommunikations- og fundraisingafdeling, som skal skabe synlighed og opbakning til vores arbejde, både ude i verden og i Danmark.

Du bliver ansat i DRC Dansk Flygtningehjælps kommunikations- og fundraisingafdeling, som skal skabe synlighed og opbakning til vores arbejde, både ude i verden og i Danmark. Vores tilgang er omnichannel, således at vi arbejder på tværs af kommunikation, fundraising og markedsføring for at sikre at vi udkommer 360 grader. Du skal derfor være en holdspiller, som kan koordinere og sparre med dine kollegaer om, hvordan vi sikrer relevans for modtageren.

Afdelingen er ansvarlig for fundraising, pressearbejde, intern kommunikation, branding og al den kommunikation, der skaber opmærksomhed om vores sag: At mennesker på flugt kan leve et værdigt liv. Samlet er vi omkring 9.000 medarbejdere i mere end 40 lande.

Dine opgaver

Som digital analytiker er du ansvarlig for systematisk at indsamle og analysere vores digitale aktiviteter og at sikre konsistens på tværs af kontaktpunkter. Dine opgaver vil være at:

• Arbejde med at indsamle data og bygge diverse dashboard og rapporter

• Arbejde systematisk med analyse og data på tværs af digitale kontaktpunkter bl.a. via E-mail, Google Analytics, Google Adwords, Facebook og Instagram, CRM og betalingsplatform.

• Opsætte tracking og monitorere effekten på digitale kampagner i forhold til forretningsmål

• Arbejde sammen med vores webmaster for at sikre det bedste udbytte af cookies og SEO

• Opsætte kampagner i diverse systemer bla. CRM-system og marketing automationssystem

Din profil

Du tager et stort ansvar, er samarbejdsvillig og er vant til at arbejde med målbare resultater på baggrund af digitale indsigter. Du synes, det er sjovt at optimere kampagner og sikre størst mulig effekt af vores indsatser. Du kan arbejde strategisk med kendskab til brugernes adfærd på sociale og digitale medier. Du er systematisk, og du sætter din viden i spil og deltager aktivt i udvikling, eksekvering, evaluering og optimering af vores aktiviteter.

Alle medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.

Din uddannelse er ikke så væsentlig, så længe du har styr på dit område.

Vi forventer desuden, at du har:

•  Teknisk kunnen og kan arbejde med Data Warehouse og data fra mange forskellige kilder. Du skal kunne operere i digitale tracking- og marketingværktøjer.

• Fokus på at bidrage til at opnå målbare resultater i samarbejde med dine kollegaer

• Du skal have kendskab til Facebook Business Manager, Facebook Pixels og Google Analytics

Om os

Vi tilbyder et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, et højt tempo og mange udviklingsmuligheder såvel ansvarsmæssigt som fagligt. Derudover har vi fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor.

Startdato: 1.juli 2021.

Arbejdssted: Borgergade 10, 1300 København K

Løn- og ansættelsesvilkår: Vilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og AC.

Stillingen er fast og normeret til 37 timer inkl. frokost.

Ansøgningsproces

Alle ansøgere bedes sende et CV og et følgebrev på dansk. Ansøg online på www.drc.ngo. Ansøgninger sendt pr. e-mail vil ikke blive godtaget.

Du er velkommen til at kontakte fundraisingchef Kasper Viebke, 28 35 15 69, kasper.viebke@drc.ngo for flere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist: 12.5.2021

Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

Alle medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.

Hvis du vil læse mere om DRC Dansk Flygtningehjælp, er du velkommen til at besøge vores website drc.ngo.
DRC’s evne til at sikre beskyttelse og assistance til flygtninge, internt fordrevne og interessenter afhænger af vores ansattes evne til at opretholde og promovere de højeste standarder af etisk og professionel adfærd i relation til DRC’s værdier og adfærdskodeks, inklusiv beskyttelse imod seksuel udnyttelse, misbrug og chikane. DRC udfører et omfattende og grundigt baggrundstjek som del af rekrutteringsprocessen. Besøg flygtning.dk for at læse mere om hvad vi gør for at sikre robuste beskyttelsesmekanismer.

Hvis du har spørgsmål til eller problemer med at søge online, kan du kontakte vores support på drc.ngo/about-us/job-and-career/support-for-job-seekers.

OM DRC

DRC Dansk Flygtningehjælp hjælper flygtninge og internt fordrevne overalt i verden: Vi giver akut nødhjælp, kæmper for deres rettigheder og styrker deres fremtidsmuligheder. Vi er til stede i konfliktområderne, langs flugtruterne og dér, hvor flygtningene bosætter sig. Vi samarbejder med de lokale samfund om ansvarlige og bæredygtige løsninger. Vi arbejder for en vellykket integration og – når det er muligt – for, at flygtninge og fordrevne kan få opfyldt ønsket om at vende hjem.

DRC Dansk Flygtningehjælp blev stiftet i Danmark i 1956 og er i dag en international humanitær organisation med flere end 7000 medarbejdere og over 8000 frivillige. Vores vision er et værdigt liv for alle på flugt.

Alt vores arbejde er baseret på vores værdikompas: menneskelighed, respekt, uafhængighed og neutralitet, inddragelse samt ærlighed og gennemsigtighed.