Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Vil du arbejde på et ambitiøst bureau – men uden al stressen, siloerne, hierarkiet og det irriterende overarbejde? Vil du bruge dine talenter på gode ideer og fedt design? Så søg stillingen som Digital Art Director hos Wire Agency.

Wire Agency er en ny type bureau, hvor vi kombinerer det bedste fra reklame- og digital bureauet. Vi vil gøre det bedre end branchen – både fagligt og menneskeligt. Og vi har fat i noget. Det kan man se på de resultater, vi skaber for vores kunder.

Som Digital Art Director elsker du at kombinere stærke koncepter med flotte grafiske løsninger. Du er rutineret i processen med at tage et overordnet koncept og få det til at leve på de forskellige platforme, uanset om vi taler websites, social media eller offline kampagneelementer. Du elsker at skabe nyt og hader klichéer.

Om dig:

  • Minimum 3 års erfaring fra reklame- eller digitalt bureau
  • Professionsbachelor fra DMJX, Haderslev, el. lig.
  • Erfaring med XD og den øvrige Adobe-pakke
  • Udadvendt og social

Om jobbet:

  • Du er lead creative og skaber – sammen med en tekstforfatter – stærke løsninger og får dem eksekveret hele vejen igennem
  • Du arbejder med store, kendte brands. Men også med mindre kunder. Fælles for dem begge er, at opgaven altid er udviklende og spændende
  • Du færdiggør dit arbejde sammen med vores superdygtige motion graphic og filmafdeling
  • Arbejdstid 30 – 37,5 timer alt efter hvad der passer dig

Om os:

  • Wire Agency er et digitalt reklamebureau
  • Vi har fokus på at skabe stærke brands og salg – primært igennem de digitale/sociale medier
  • Vi ønsker en sjov og afslappet hverdag
  • Bureauet ligger på Strøget tæt på Kgs. Nytorv Metro
  • Vi har: Konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sygeforsikring, frokostordning, fredagsbar, inspirationsrejser

Send en kort beskrivelse af dig selv med CV til Jakob Rossing på jr@wireagency.dk Vedhæft evt. pdf med arbejder eller tilføj link til portfolio. Alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt. Vi glæder os til at høre fra dig.