Ansøgningsfrist: 14.06.2021

Vi er på udkig efter en Content Creator med digitalt mindset til at producere værdifuldt content til vores ambitiøse inbound marketing strategi.


Din primære opgave bliver at producere content til HR-målgrupper, der inspirerer og klæder dem på til fremtiden. Det vil ofte være det skrevne ord, men du vil også få mulighed for at tage billeder, lave grafik, video, webinarer, pressearbejde og lign.
Du kommer til at samarbejde med vores marketing manager og være med til at implementere den samlede marketingstrategi.
  
Ambitiøs og digitalt hjemmevant
Vi forestiller os at du er en akademisk generalist med en uddannelse indenfor kommunikation, marketing og/eller web. Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende, men du brænder for at skrive og producerer content, der understøtter SEO. Samtidig har du helt styr på fængende mail flows til inbound marketing.
Du arbejder hjemmevant i content systemer (vi bruger HubSpot og Umbraco) og tænker automatisk kunderejse og SEO ind i alt content.
Du er typen, der følger en opgave helt til dørs, sikrer at du har den information du skal bruge og ser det content du producerer i en større sammenhæng, så der ikke er løse ender. Du trives med korte deadlines og kan stadig stå inde for kvaliteten.
 
 
Vi gør HR til eksperter
Hos Master Danmark gør vi HR-folk til eksperter i at finde de rette medarbejdere og udvikle deres talenter. Vores testværktøjer giver hurtige og præcise svar, så man fx bedre kan matche kandidat med job.

Det betyder også at vores content er indenfor en niche branche med stor faglig viden og stolthed. Vi er optagede af, at der er en stor faglighed og viden bag vores produkter og alt vi gør. I dagligdagen har vi en ligefrem og humoristisk omgangstone, hvor vi har respekt for vores forskellige personligheder og fagområder.


Vi søger en medarbejder ca. 25-30 timer ugentligt. Der stilles fri telefon, pc og internet til rådighed. Din arbejdsplads vil være vores kontor i Birkerød. Vi ved at fleksibilitet er vigtigt, så du vil indimellem få mulighed for at klare nogle af dine opgaver hjemmefra.
 
 
Er det dig vi søger?


Så send os en mail på job@master.dk med emnet ”Digital Content Creator” senest mandag d. 14. juni. Vedhæft et stykke content, du er stolt af at have lavet.
Vi afholder samtaler i juni, så hvis du er dygtig nok, gælder det om at være hurtig nok.
Du er velkommen til at ringe til vores marketing manager Mia Debel på 29 86 05 24, hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i annoncen her.
Vi glæder os til at høre fra dig!