Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

Digital Marketing Manager

Vi søger en Digital Marketing Specialist til en nyoprettet stilling i Maki’s marketingafdeling, som kan varetage digitale marketingindsatser og være marketingansvarlig for udvikling, optimering og vedligeholdelse af vores digitale marketing aktiviteter – både egne og co-marketing med vores kunder.

Om marketing hos Maki

Maki er distributør for omkring 60+ internationale legetøjsbrands i Norden; Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vi repræsenterer nogle af verdens største legetøjsproducenter, så som Mattel (Barbie, Fisher-Price, Hot Wheels), Spin Master (PAW Patrol, Monster Jam, Batman) og Schleich. Se alle vores brands HER. Maki sælger B2B til alle, der sælger legetøj i Norden, men varetager markedsføringen mod slutforbrugeren. Marketingafdelingen består på nuværende tidspunkt af 4 personer.

Vores fokus på og behov for digitalisering er tiltagende og det åbner nye muligheder og aktiviteter indenfor både kundedrevet co-marketing og egen direkte markedsføring af vores brands.

Om jobbet

Du vil blive en vital del af vores digitale rejse og vil få ansvaret for at udvikle og optimere en stærk marketingindsats på diverse digitale kanaler. Du vil være involveret i alt lige fra strategi til endelig eksekvering. I takt med den digitale udvikling bliver vores primære målgruppe, børnene, sværere og sværere at ramme med traditionelle kommunikationskanaler, og derfor spiller forældrene en meget større rolle i vores brand arbejde. Dette åbner op for en masse nye muligheder.

Helt specifikt vil dine arbejdsopgaver indebære:

  • Ansvarlig for vi øger vores kompetence ift. digital markedsføring målrettet forældrene
  • I samarbejde med kunderne udvikle digitale kampagner, tiltag og marketingplaner via kundernes platforme
  • Arbejde strategisk med vores brands ift. kunders webshops og deres onlinesalg, herunder content og brand management
  • Sikre stærke digitale kampagner, målrettet både forældre og børn i samarbejde med det øvrige team og vores mediebureau
  • Samarbejde med legetøjsproducenterne ift. best practice i udlandet og brand guidelines
  • Digital brand management

Om dig

Du lever digitalt og er lidt en ”nørd” indenfor digital marketing. Du følger med i, hvad de nyeste tendenser er og kender Facebooks og diverse marketplaces nyeste algoritmer. Du arbejder struktureret, men har en kreativ side, når du planlægger kampagner og tiltag sammen med kunderne. Du er selvkørende, positiv og har et højt drive. Derudover er du en god kollega, har let til smil og sætter pris på at komme på et kontor, hvor alle bidrager til den gode stemning. Da stillingen indeholder en stor del direkte kontakt med marketingsafdelingerne hos vores kunder er det vigtigt, at du motiveres af at skabe målbare resultater, som kan ses direkte i vores og vores kunders salgstal.

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Har minimum 4 års erfaring med digital marketing (SoMe, content, kampagner, marketplaces etc.)
  • Har arbejdet operationelt i en virksomhed eller på bureau, hvor du har markedsført forbrugerprodukter
  • Har arbejdet med e-commerce
  • Har erfaring med at have dialog med kunder

Vi glæder os til at høre fra dig!

ANSØG: Send en mail med dit CV eller LinkedIn profil til headhunter Henrik Abraham på email: Henrik@abrahamheahdunting.dk  Jeg afholder løbende samtaler så send dit CV/LinkedIn profil.

Arbejdssted: Maki A/S, Hårupvej 22 D, 8600 Silkeborg. Du vil i stillingen Ref. til Marketing Director Annelise Kjær