Ansøgningsfrist: 30. september

Har du erfaring med digital kampagneplanlægning og – indkøb? Interesserer du dig for nye digitale formater og muligheder? Er du stærk i Excel, struktureret og analytisk? Så er du måske vores nye kollega i stillingen som Digital Marketing Specialist.

Til medieplanlægningsteamet i TV 2 Kommunikation og Marketing søger vi en Digital Marketing Specialist til planlægning, indkøb og afvikling af digitale markedsføringskampagner for TV 2-familens programmer som eksempelvis X Factor, Bachelor og Sygeplejeskolen.

Du bliver ansvarlig for at insource vores digitale indkøb, som i dag varetages af medieburea og efterfølgende overtage in-house planlægning og ekskvering af kampagner.

Vi har en SoMe Marketing Specialist i teamet, så annoncering på sociale platforme som eksempelvis Facebook, Instagram, YouTube og Snapchat er ikke en del af jobbet, men det vil være en fordel, at du er fortrolig med platformene.

Yderligere bliver du ansvarlig for indsamling, strukturering og kvalitetssikring af data til analyse af performance i samarbejde med TV 2 Data & Insight.

Primære ansvarsområder

  • Opbygning af platform til opsætning og eksekvering af programmatic kampagner.
  • Planlægning af digitale kampagner i tæt samarbejde med Medierådgiver og SoMe Marketing Specialist.
  • Indkøb og afvikling af digitale kampagner. Herunder kontakt til medier samt håndtering af materiale og løbende monitorering og evaluering af kampagner.
  • Videreudvikling af TV 2s digitale kampagneplan gennem test af nye medier, formater og placeringer på baggrund af resultater fra modellering og A/B tests.
  • Indsamling, strukturering og kvalitetssikring af data til analyse af performance

Din profil

Du har erfaring med digital markedsføring og brænder for at planlægge stærke digitale kampagner og optimere performance.

Du har et digitalt mindset og er struktureret og detailorienteret. Du interesserer dig for at dykke ned i resultaterne af de enkelte mediers performance, og du har lysten og evnerne til at dele dine indsigter og omsætte disse til konkrete muligheder for optimering.

Du kan strukturere og behandle store mængder data og er i stand til at optimere processer i forbindelse med både kvalitetssikring og indsamling af data.

Du sidder i dag sandsynligvis med planlægning af digitale kampagner på mediebureau eller i en intern marketingafdeling.

Vi forventer, at

  • Du har hands-on erfaring med planlægning, opsætning og eksekvering af programmatic kampagner
  • Du har erfaring med generel digital planlægning i Adform, Google eller lignende.
  • Du er vant til at give sparring til udformning af kreativer i forbindelse med performance og A/B-tests
  • Du har en struktureret tilgang til dine opgaver og øje for detaljerne
  • Du er superbruger i Excel
  • Erfaring med Google 360, Adobe Analytics, SuperMetrics og Power BI er et plus
  • Du har minimum 2 års erfaring fra lignende stilling

Vi tilbyder

Du bliver en del af TV 2 Kommunikation og Marketing, som er en af landets mest ambitiøse og innovative marketingafdelinger med en portefølje af egne kommunikationskanaler, der tilsammen leverer flere kontakter end noget andet mediehus i Danmark.

Vi er omkring 100 medarbejdere i afdelingen som inkluderer blandt andet marketingstrateger, brandingeksperter, medierådgivere, kreative konceptudviklere samt social media-eksperter. Tilsammen udgør vi husets medie-, design- og kreative bureau samlet under ét tag, og sammen arbejder vi for at give vores brugere den bedste brandoplevelse. Vi brænder for vores projekter og er stolte over at være en del af et hus, der både informerer og underholder danskerne hver eneste dag. Du kan se mere om TV 2 Marketing her: www.tv2marketing.dk.

Du vil referere til TV 2 Marketings Mediechef.

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning i dag. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse: 1. december 2021

Ansøgningsfrist:30. september 2021
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Grønlund
Mediechef
rgro@tv2.dk
Tlf.: 30100329

TV 2 DANMARK er én af Danmarks største medievirksomheder med en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked og med høje digitale ambitioner. Virksomheden driver public service-kanalen TV 2 og streamingtjenesten TV 2 PLAY samt nichekanalerne TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS, TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X. Samlet set er kanalfamilien Danmarks mest populære, og sammen med TV 2 PLAY, tv2.dk og TV 2s apps har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. TV 2 driver public service-virksomhed på et kommercielt grundlag, og årsomsætningen på ca. 2,8 milliarder kroner udgøres af både reklame- og abonnementssalg. TV 2 har omkring 1300 ansatte og hovedkontor på Kvægtorvet i Odense.