Ansøgningsfrist 18.06.2021

Er du vores nye digitale marketingkoordinator, som skal være med til at løfte vores marketingsaktiviteter, digitale tilstedeværelse og kundeoplevelsen for Volkswagen Erhvervsbiler både før, under og efter salget, samt på værkstedet.

Er du hjemmevant i krydsfeltet mellem digital annoncering og optimering af digitale kunde- og forbrugeroplevelser på digitale platforme, og er du god til at drive digitale projekter selvstændigt?  Så skal du læse med her.

Om jobbet 
Volkswagen Erhvervsbilers hovedkontor er placeret i Brøndby sammen med de øvrige bilmærker i Semler koncernen; Volkswagen Personbiler, Audi, SEAT, SKODA og Porsche. Du vil sammen med marketingchefen, som du refererer til, håndtere alt lige fra marketingkampagner, digital kontinuerlig tilstedeværelse, websiteudvikling og vedligeholdelse, MarTech projekter, samt understøtte vores forhandlere i marketingregi. 

Det bliver din vigtigste opgave at videreudvikle vores hjemmeside med fokus på at binde kunderejsen sammen både i forhold til salg af biler, og brug af vores værksteder. Du skal skabe gode digitale kundeoplevelser, som leder til flere konverteringer og leads, mersalg og højere fastholdelse, samt sikre, at vi får mest muligt ud af trafikken til volkswagen.dk.

Væsentlige arbejdsopgaver: 

  • Udvikling og opdatering af Volkswagen Erhvervsbilers nationale og lokale websites i tæt samarbejde med hovedkontoret i Tyskland samt vores Tech afdeling.
  • Analysere og vurdere vores aktiviteter og websites trafik og optimere vores platforme, så vi sikrer en optimal kundeoplevelse – uanset om det gælder køb af ny bil eller et besøg på værkstedet.
  • Planlægning og koordinering af digitale projekter og kampagner sammen med kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Udsendelse og udvikling af vores CRM-aktiviteter (nyhedsbreve, automatiserede journeys m.m.).
  • Daglig optimering af vores SEO, SEM og øvrige paid aktiviteter i samarbejde med bureau og vores Traffic Manager.
  • Løbende community management og social aktivering.

Om dig 
Jobbet vil være koncentreret omkring opgaver indenfor online markedsføring og kommunikation, og det er således en fordel, at du har 2-3 års erfaring med dette felt og kan fremvise gode resultater herfra.

Du er struktureret, går analytisk til værks, er hjemmevant i Google Analytics og ser dig selv som en skarp digital kommunikatør. Du er udadvendt, formår at se forretningen som en helhed og søger automatisk nye potentialer og kommercielle ideer. 

For at udføre rollen forestiller vi os, at du har følgende erfaring med i rygsækken:

  • B2B og B2BC-marketing med primær fokus på det digitale økosystem
  • Vedligeholdelse og udvikling af content i CMS-systemer
  • Dataanalyse samt arbejde med intelligent udnyttelse af 1. -og 3. partsdata
  • 1:1 CRM-kommunikation
  • Samarbejde med medie- og reklamebureauer

Om os
Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg og servicering af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT og CUPRA. 

Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på udvikles hastigt. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Og i takt med at forbrugerne bliver mere digitale i deres beslutningsproces, stiller det forandrede krav til vores brug af digitale løsninger og vores forbrugerforståelse – her skal du hjælpe os videre. Vi har brug for én, der forstår den moderne forbruger.

Vi tilbyder
En meget alsidig og spændende stilling som digital marketingkoordinator i et stærkt brand i en flad og agil organisation med engagerede og passionerede kolleger, hvor familieånd og sammenhold er vores vigtigste værdier.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for hjemmearbejde. Der vil være løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre meget fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation med gode karrieremuligheder.

Ansøgning 
Søg venligst via linket.

Ansøgningsfrist er den 18. juni 2021, og vi kalder løbende ind til samtale. 

Stillingen er 37 timer ugentligt, og ønskes besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Nicolai Løje Farganis på telefon +45 51 25 91 31. 

Adresse

Volkswagen Erhvervsbiler

Park Allé 355

2605 Brøndby