Ansøgningsfrist : Løbende

Brænder du for e-commerce og digital marketing? Og kan du øge trafikken til eesy.dk og drive online salg?

Hos eesy søger vi en Digital Performance Manager med solide færdigheder og hands-on erfaring indenfor digital marketing, der kan være med til at realisere vores ambitiøse vækstrejse. Du vil få en central rolle i den digitale kunderejse og vores vækstplaner. Du bliver specialisten, der vil være med til at håndtere og eksekvere vores digitale performance setup, både i forhold til kanalsplit, budgetallokering og optimering af vores digitale kampagner

Vi søger dig, der er motiveret af at planlægge, aktivere og optimere kampagner på tværs af SEM, Paid Social og Display. Din vigtigste opgave bliver at sørge for, at vi får mest muligt ud af vores annonceringsbudget og at de forskellige kanaler supplerer hinanden bedst mulig i forhold til at drivetrafik og genere online salg.

Herudover vil du være ansvarlig for vores analyser af den digitale kunderejse, trafikmønstre og performance på tværs af digitale kanaler. De indsigter, du får løbende – både fra de enkelte kanaler og fra Google Analytics – skal du kunne eksekvere på og bruge til at sparre med vores Head of Marketing i forhold til kommende kommercielle initiativer og kampagner. Du vil også få ansvaret for at opbygge et rapporterings- og evaluerings-setup i tæt samarbejde med vores Head of Marketing og mediebureau.

Vi forventer, at du:

  • har hands-on erfaring med at bygge annoncer og kampagner i Google Ads, Youtube og Facebook Business
  • Manager – gerne fra et mediebureau eller en lignende stilling i en anden virksomhed (gerne en vækstvirksomhed)
  • har et digitalt mindset og en naturlig nysgerrighed for den digitale kunderejse
  • har indgående kendskab til Google Analytics og med fordel 360/4
  • arbejder analytisk [PSC4]og har erfaring med en ’test and learn’ tilgang
  • er ROI/performance orienteret
  • kan arbejde med eksekvering af digitale kampagner og løbende optimeringer
  • har erfaring i afvikling af afrapportering – gerne via dashboards
  • kender til performanceoptimering af budgetter og trafik på tværs af mediemixet
  • kan arbejde selvstændigt og holder gerne flere bolde i luften samtidigt
  • er imødekommende, har gode samarbejdsevner og god til at skabe relationer
  • kender til affiliate (det er ikke et ’must’ men en fordel hvis du kender til det)

Bliv en del af en spændende vækstrejse
Du bliver en del af et lille dedikeret team med en start-up mentalitet, der arbejder tæt sammen på tværs af fagområder. Vi sætter barren højt og vi løber gerne en ekstra mil for at nå vores målsætninger. Vigtigst af alt, så gør vi det altid, mens vi har det sjovt. Vi ved nemlig, at det fører til de bedste resultater.

Du får en central rolle, hvor du:

  • får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • bliver en del af opbygningen af et nyt 100 % digitalt mobilselskab
  • bliver en del af en start-up i en større virksomhed, hvor målene er tårnhøje
  • får variation i dine opgaver og stor indflydelse
  • får gode kollegaer – fagligt såvel sm socialt
  • oplever en høj grad af fleksibilitet i dit arbejde

eesy – digitalt mobilselskab uden bøvl. Det er eesy.
eesy er et 100 % digitalt teleselskab og en del af Nuuday. Hos os skal kunderne ikke vælge mellem en masse uigennemskuelige abonnementer med overflødigt fyld. Vi giver dem det, de har brug for. Hverken mere eller mindre. Det er eesy. Bare mobil.

Nuuday – We make sense with technology  
Nuuday er en familie af ni stærke og velkendte brands, der arbejder for det fælles mål at få teknologien til at give mening i vores liv. Vores familie består af YouSee, Telmore, Blockbuster, Hiper, TDC Erhverv, NetDesign, Relatel, eesy og YouTv. Vi arbejder for at forbedre menneskers og organisationers liv med innovative løsninger inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni og underholdning. Og vi gør det sammen. På tværs af teams, 33 nationaliteter og mere end 4000 fantastiske kollegaer. Som Danmarks førende digitale service udbyder, stræber vi hver dag efter at bruge teknologien til at skabe en mere meningsfuld fremtid for vores kunder og samfundet som helhed. Derfor er vi også altid på udkig efter markedets stærkeste udviklere, de skarpeste kommercielle folk og de bedste kreative specialister, der tør udfordre og skille sig ud.

Kontakt
Har du yderligere spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at tage fat i eesy’s Head of Marketing & Communications Pernille S. Christensen på telefon +45 2251 5754.

Jobbet er baseret i Nuudays hovedkvarter på Teglholmen i København.

Vi tager løbende folk til samtale og lukker stillingen, når vi finder det perfekte match. Så skynd dig at sende din ansøgning til os. Vi glæder os til at høre fra dig!