Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Har du lyst til at blive en del af et tværfagligt team, som skaber fremtidens serviceoplevelser for 650.000 pensionsmedlemmer – og derved få indsigt i det digitale landskab, der møder brugerne af vores løsninger?

Vi søger en projektleder, som har erfaring både som UX-designer og servicedesigner samt har solid erfaring med projektledelse i designprocesser.

Dine arbejdsopgaver spænder vidt fx;

  • Digital rådgivning af vores samarbejdspartnere
  • Omsætte strategier og ideer til digitale koncepter og løsninger
  • Ny- og  videreudvikling samt drift af eksisterende løsninger
  • UX- og UI-design (hjemmesider og apps mm)
  • Design af nye brugeroplevelser
  • Udvikle prototyper samt sparring med udvikling i overlevering
  • Ad hoc assistance til udviklere, redaktører, dialogkonsulenter mfl.

I Forca arbejder vi agilt på tværs, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i agile teams og med fordel i et skaleret set-up, som LeSS eller SAFE.

Hvem er vi?

Du bliver en del af afdelingen Digital & Serviceudvikling, som består af 9 dygtige kolleger, som deler et stort fagligt ansvar.

I dit daglige arbejde vil du komme til at arbejde tæt sammen med servicedesignere, UX’ere, dialogkonsulenter, kommunikationseksperter, dataeksperter, IT-udviklere og pensionsrådgivere. Du vil få rig mulighed for at bruge din erfaring med at tænke data og indsigter ind i løsningsdesign samt benytte din erfaring med design tænkning i store og små projekter.

Hvem er du?

Din baggrund kan være mangeartet, men sandsynligvis akademisk. Du har erfaring med programmer som Sketch, Figma o. lign. og løsningsdesign indenfor branchen. Det er et ekstra plus, hvis du  kommer med erfaring fra branchen og har forståelse for pensionsforretningen.

Som person kendetegnes du ved, at;

  • Du er en stærk kommunikator. Du kommunikerer ubesværet. Du inspirerer andre og hviler i din faglighed.
  • Du er kreativ og nytænkende. Dine mange ideer skal udfordre vanetænkningen. På den måde skaber du værdi for brugerne. Du tænker ”udefra og ind” i al kommunikation og interaktion.
  • Du er ekspert i at samarbejde. Du skaber en bred kontaktflade og inviterer til feedback. Du kommer til at hente input og sparring både internt, hos vores kunder og hos kundernes pensionsmedlemmer.

Vi glæder os til at høre fra dig, gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. 

Kontakt

Nicholas Huth Skjoldborg Reim

E-mail: nre@forca.dk

 Telefon: 26 71 55 75

På vegne af vores pensionskunder servicerer Forca mere end 600.000 danskere og har over 640 mia. kr. aktiver under administration. Vi leverer skræddersyet stordrift gennem agilt samarbejde til pensionsbranchen og står for medlems- og slutkundeservice, aktuarservice og analyse, fondsservice, it-service og økonomi- og regnskabsservice.