Ansøgningsfrist : 17.07.2022

Drømmer du om at arbejde med et af Danmarks stærkeste brands, hvor din faglige ekspertise kan folde sig ud, og du kan dygtiggøre dig?

I Tivoli Marketing har vi mange spændende koncepter og opgaver foran os og mangler derfor en ekstra erfaren Brand & Campaign Manager, som kan bidrage til at Tivoli opretholder sin position i konstant udvikling.

Al markedsføring i Tivoli er centraliseret hos Tivoli Marketing, og det betyder, at al brand og markedsføring udvikles, implementeres og eksekveres i afdelingen. Vi har ansvaret for de store sæsonkampagner og afvikler mange spændende opgaver for vores mange forretningsområder, der bl.a. dækker vores forlystelser, kultur og underholdning, Nimb, F&B, Tivoli Food Hall og Rasmus Klump-universet.

Markedsføringen og opgaverne (store som små) er fordelt mellem Brand & Campaign Managers, som har ansvaret for levere knivskarpe kampagner med stor rækkevidde, der betager vores mange gæster. Arbejdet sker i tæt samarbejde med de forskellige områdeansvarlige og ikke mindst på tværs af de mange afdelinger i Tivoli, hvor samarbejde og holdindsats er nøglen til succes.

Dine primære opgaver og ansvarsområder

  • Udvikle og udarbejde strategier, kreative koncepter, kampagner og produkter, som sætter Tivolis forretningsområder i spil med den rette nytænkning og innovation
  • Tæt samarbejde med interne samarbejdspartnere og reklame- og mediabureau
  • Bidrage til budget- og resultatmål, herunder løbende optimering af kampagne- og øvrige markedsføringsindsatser
  • Sikre solid og sikker eksekvering af alle projekter. Du er ansvarlig for opgaverne fra start til slut
  • Selvstændig projektledelse internt og eksternt på tværs af de respektive kampagner og arbejdsområder
  • Ressourceplanlægning og eksekvering af kampagneelementer sammen med vores in-house grafiske afdeling

Vi forestiller os, at du

  • har minimum fem års erfaring fra et lignende job i en marketingafdeling – meget gerne en performanceorienteret branche – eller fra reklamebureau
  • har erfaring med datadrevet markedsføring, er fagligt stærk i dit felt og navigerer problemfrit i en organisation med mange forskellige projekter og kampagner
  • er vant til at arbejde strategisk med en kommerciel og taktisk handlekraft
  • har en udpræget digital, kommunikativ og kreativ forståelse
  • har styr på detaljerne, budgetterne og er dygtig til at prioritere
  • mestrer briefskrivning og briefing af både interne ressourcer/partnere og eksterne samarbejdspartnere
  • har solidt kendskab til mediemarkedet og god erfaring med at optimere med udgangspunkt i data
  • er struktureret og har styr på dine proces- og projektplaner, da du vil komme til at sidde med flere projekter af gangen
  • har nemt ved at samarbejde og kommunikere med kolleger og eksterne samarbejdspartnere og begår dig godt på alle niveauer
  • har mange idéer, gerne selv løber med opgaverne, og ved præcis, hvordan du bedst skaber de rammer, som gør dig god til dit arbejde
  • har erfaring med Customer experience management, så Tivoli kan mestre disciplinen at binde den digitale kunderejse sammen med den fysiske

Vi tilbyder

  • Et job i et ROI-fokuseret forretningsområde og en branche med skarp konkurrence
  • Et job, hvor du får mulighed for at præge udviklingen og sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil
  • Muligheden for at arbejde med et af Danmarks stærkeste brands
  • De bedste kolleger og et job i en afdeling, hvor hverdagen er præget af godt sammenhold, respekt for hinandens kompetencer og en stor lyst til at nå vores fælles mål
  • Gratis adgang til Tivoli for dig og din ledsager – inkl. alle de ture i vores forlystelser, du orker

Om os
Tivoli betager hvert år millioner af gæster i helt unikke og magiske rammer, hvor ca. 2.100 medarbejdere dagligt gør sig umage for at bevare og udvikle Tivolis brand og historie. Vi er gode kolleger med et fælles mål om at give vores gæster en betagende og engagerende oplevelse i Tivoli, der i sandhed altid er som aldrig før.

Tivoli Marketing består af stærke kreative og kommercielle ildsjæle med stor berøringsflade i hele organisationen. Vi er i vækst og tæller på nuværende tidspunkt ca. 20 kolleger, og vi holder til på Axelborg lige overfor Tivolis Hovedindgang.

Er det lige dig? 
Så send endelig din ansøgning og CV. Vi behandler ansøgningerne løbende og forventer at afholde samtaler i uge 29 og 30.

Hos os er dit engagement og dine kompetencer det vigtigste – ikke dit efternavn, køn eller alder – uanset hvem vi er, eller hvad vi arbejder med, er vi alle er lige vigtige i forhold til at få gyngerne og karrusellerne til at svinge. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt os:

Rikke Danneris Nielsen HR Business Partner

Line Nøhr Kobzili Head of Campaign Management

Tlf.: 22237454