Ansøgningsfrist : 01.09.2022

Appetitvækker
Vi vil stoppe udnyttelsen af verdens dyr. Kun ved en fortsat økonomisk vækst kan vi opnå den positive forandring, som millioner af dyr har akut brug for. Derfor har vi brug for en chef, der som sin kerneopgave kan tage hånd om vores fundraising.

Vi søger en innovativ og resultatorienteret fundraisingchef, der kan bidrage med både det strategiske overblik og den operationelle indsigt. Du vil få en helt central placering i vores organisation, hvor økonomisk vækst, både lokalt og globalt, er en højt prioriteret del af vores strategi, og hvor fundraising er en tværgående aktivitet, der er tænkt ind i kampagner og projekter fra start.

Overordnede ansvarsområder
Strategisk udvikling af organisationens fundraising-aktiviteter, herunder sikre den løbende optimering af eksisterende tiltag og en kontinuerlig udvikling af nye tiltag, så vi sikrer en bred pallette af indtægtsgivende aktiviteter.

⦁ Budgethåndtering, -opfølgning og -optimering.
⦁ Overordnet ledelse af fundraising- og CRM-teams.
⦁ Sparring, udvikling og samarbejde på tværs af teams, både i Danmark og globalt.
⦁ Tværfaglig sparring og samarbejde som del af den danske ledergruppe.

Om dig
⦁ Du har solid erfaring som fundraiser med en både innovativ og analytisk tilgang til arbejdet.
⦁ Du har evnen og viljen til at operere på både et strategisk og taktisk niveau.
⦁ Du har stor forståelse for data, CRM og marketing automation processer, som en naturlig del af fastholdelse og udvikling af støtter.
⦁ Du har en forretningsmæssig tilgang og er forhandlingsvant i forhold til samarbejdspartnere.
⦁ Du har en motiverende og inddragende ledelsesstil.
⦁ Du værdsætter det tætte samarbejde på tværs af teams og landegrænser.
⦁ Du behersker engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder
⦁ En spændende og udfordrende stilling i en global organisation, hvor dit ansvarsområde har høj prioritet.
⦁ En fleksibel arbejdsplads med engagerede kolleger både i Danmark og globalt, som prioriterer vidensdeling på tværs af fag- og landegrænser.
⦁ Mulighed for at være del af et stærkt globalt netværk af fundraisere, hvor der er plads til nytænkning.
⦁ En handlekraftig organisation, hvor der er kort fra tale til handling.
⦁ En stilling med stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
⦁ Samarbejde med internationale bureauer og kolleger, hvor du skal forvente mellem 10 og 15 rejsedage årligt.
⦁ Løn efter aftale baseret på erfaring og kompetencer.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Gitte Buchhave tlf. 33 93 72 12.

Din ansøgning
Send os din ansøgning inklusive CV via “Send ansøgning”. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Ansøgningsfristen er torsdag den 1. september. Vi forventer at holde første samtale onsdag den 14. september.

Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Om World Animal Protection Danmark
I World Animal Protection står dyrene altid øverst på vores dagsorden. Vi arbejder for at sikre, at alle dyr behandles som levende væsner med følelser og individuelle behov. Med videnskaben i ryggen – og empati som vores fornemste værdi, skaber vi hver dag en positiv forandring for verdens dyr.

Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt. Vi har rådgivende status overfor FN.

Flere end 60.000 danskere støtter vores arbejde økonomisk. Vi er 20 ansatte på det danske kontor, og vi holder til i en ældre og charmerende bygning i Københavns centrum.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.worldanimalprotection.dk.