Ansøgningsfrist: 19. september 2021

I denne stilling dykker du ned i Ledernes Hovedorganisations nye brandidentitet, når du udfolder vores visuelle identitet i alle vores kontaktpunkter i tæt samarbejde med vores grafiske designer.

I Ledernes Hovedorganisation sætter vi en ære i at formidle visuelt og har brug for en dygtig grafisk student til at bidrage til at omsætte og implementere vores kommende visuelle identitet til grafisk design opgaver og assets. Vi har en aspiration om ét samlet økosystem med en ensrettet tilstedeværelse, visuel kommunikation og en høj grad af sammenhæng på tværs af brands, produkter og kontaktflader. ​Du vil komme om bord på et spændende tidspunkt, hvor vi vil implementere den nye visuelle identitet og dine grafiske arbejdsopgaver vil derfor spænde bredt.

Dine opgaver vil være

  • Implementering og vedligeholdelse af ny visuel identitet til alle kanaler
  • Udvikling og produktion af medlemskommunikation og velplanlagte kampagner, både on- og offline
  • Idegenerere på nye visuelle koncepter til fx. Lederstof.dk

Du bliver en vigtig del af Team Branding, der sidder i Marketing- og Kommunikationsafdelingen på 20 medarbejder, og som har ansvar for Ledernes brand, kampagner og kommunikation på tværs af platforme og kanaler. Som grafisk studentermedhjælper vil du arbejde tæt sammen med vores grafiske designer og få sparring på konceptudvikling, den visuelle linje og produktion.

Vi tænker, at
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk produktion, og er rigtig godt kendt i InDesign og Photoshop – og det vil kun være et plus, hvis du også er stedkendt i After Effects og kan producere mindre animationsfilm. Du har et godt blik for grafiske detaljer, og har gode ideer til at skabe visuelt materiale, der fænger og engagerer.

Vi tilbyder

  • Et 15-20 timers studiejob
  • Masser af ansvar som en del af et professionelt team og et engageret arbejdsmiljø
  • Fagligt dygtige og utrolig imødekommende kollegaer
  • Forskelligartede arbejdsopgaver i tæt sparring med vores dygtige grafiske designer
  • En engageret arbejdsplads med et ungt og tværfagligt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at afprøve din faglighed i praksis

Søg stillingen
Er du interesseret? Så er vi spændte på at høre fra dig hurtigst muligt og senest mandag d. 6 september. Vi holder løbende samtalerne. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt efter aftale, og senest d. 1. oktober.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Head of Brand and Design, Daniella Jansler på dja@lho.dk.

Hvem er Ledernes Hovedorganisation?
Vi er Danmarks største faglige organisation for ledere, og med mere end 130.000 medlemmer har vi et dybdegående kendskab til vores medlemmers hverdag som leder.

Vi beskæftiger os hver dag med medlemmernes rettigheder, lederrollens nuancer, nye ledelsesdilemmaer og samfundets udvikling, så de er klædt på til alle aspekter af deres lederskab og morgendagens ledelsesudfordringer.

Ledernes Hovedorganisation er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og privatliv balancerer. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, kønsidentitet, seksualitet og politiske tilhørsforhold etc. til at søge stillingen.