Ansøgningsfrist: 01.11.2021

Falck Assistance er i en rivende udvikling og vi har ambitiøse mål for fremtiden – mål som stiller store krav til vores evne til at forene de gode kundeoplever med salg og fastholdelse. Vil du være med på rejsen og har du haft succes med at generere leads og nysalg via innovative kampagner og tiltag, og samtidig kender metrikkerne og forstår, hvad det kræver at sikre kundefastholdelse, så er du måske vores nye Head of Acqusition og CRM.

Om jobbet

Som en del af Falck Assistances marketingafdeling og med reference til vores Marketing Director, står du i spidsen for at videreudvikle og eksekvere effektive leadprogrammer, skabe nysalg og krydssalg og udvikle initiativer, som sikrer den gode kundeoplevelse og kundefastholdelse, herunder churn management, CLC og kundekommunikation.

Du brænder for at skabe nysalg og kvalificerede kundeemner til vores salgskanaler, men også at sikre kvaliteten i salget, samt at kunderne onboardes og løbende kender til og får brugt deres abonnementer, så vi sikrer både det gode salg, men også fastholdelse. Det hele med fuld kontrol over dine mål og dit budget. Du vil bl.a. blive målt på opnåelse af budget for leads, ny- og krydssalg og cost per sales, kvalificeret brand kendskab og kundefastholdelse. Til at supportere dig har du et team på seks engagerede og dygtige medarbejdere.

Teamets ansvarsområder:

  • Udvikling og gennemførelse af nysalgs- og leadgenererings-kampagner
  • Udvikling og gennemførelse af kryds- og opsalgsaktiviteter
  • Churn management, herunder drive aktiverings- og fastholdelsestiltag
  • Ansvarlig for vores permission database og indsamling af pbs-tilmeldinger
  • Udvikle og drive automatiserede dialogprogrammer
  • Drive CRM initiativer, herunder udvikle og vedligeholde al kommunikation til eksisterende kunder
  • Samarbejde med medier, SoMe- og mediebureau
  • Udvikling og udarbejdelse af kampagnematerialer i samarbejde med vores kreative team eller reklamebureau
  • Videreudvikling og optimering af medieplan ud fra kampagneresultater
  • Opfølgning på KPI’er og rapportering af kampagneresultater og lønsomhed
  • Gennemføre analyser og kundetilfredshedsmålinger og sikre demokratisering af indsigter på tværs af Falck
  • Udarbejdelse af budgetter, forecasts og aktivitetsplaner

Om dig

Du er ambitiøs, brænder for at vise resultater og forstår vigtigheden af at levere på de opstillede mål. Du evner at arbejde både på et strategisk niveau og eksekvere på det taktiske/operationelle niveau. Derudover, har du en analytisk tilgang og er forretningsorienteret.

Som leder er du åben og udadvendt, har en positiv tilgang og en god indlevelsesevne og du formår at få dit team engageret. Du er en stærk kommunikator, god til at skabe netværk og til at arbejde på tværs i en større organisation.

Du har minimum 5 års erfaring med større medlems- eller kundebase på privatmarkedet, og har arbejdet med acqusitions- og CRM-tiltag, hvor du har skabt gode resultater. Du forstår at udvikle og gennemføre kvalificerede aktiviteter samt forstår at optimere sammenhæng mellem offline og online – own og paid media. Har du erfaring med at understøtte en ekstern salgskanal, er det en fordel. Branchekendskab eller erfaring fra tele-, forsikrings- eller abonnementsvirksomhed er ligeledes en fordel.

Du har en relevant videregående uddannelse inden for marketing samt flere års erfaring med ledelse.

Om os

En fantastisk arbejdsplads
Du træder ind i en ambitiøs og dynamisk kultur, hvor der også er et godt fællesskab. Hjælpsomheden er stor, og det tvær-faglige samarbejde er i fokus. Vi afholder løbende sociale aktiviteter, samtidig med at der også er plads til familieliv og fordybelse i opgaverne. Du kan se frem til en arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling og indflydelse. Vi er ambitiøse og arbejder energisk, men der er også plads til humor, så vi får den energi, der skal til for at løfte barren det sidste stykke.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Marketing Director, Malene Paulli Buchvald
Tlf.: 2087 9660